23948sdkhjf

Rynkeby Foods indvier højteknologisk kølelager

Siden Arla i 2003 samlede al Rynkebys produktion af saft og juice i Ringe, har virksomheden udvidet flere gange. Seneste skud på stammen er et nyt højlager til en værdi af 40 millioner kroner.
Rynkeby Foods igangsatte byggeriet af det nye højlager i juli måned sidste år og bygningen stod færdig umiddelbart fem måneder senere. I januar i år begyndte man så at indrette de nye faciliteter med reoler i 17 meters højde samt installation af robotter, som bliver kølelagerets faste medarbejdere. Det skriver Byggeplads.dk.

Læs også: Rynkeby vil udvide for 40 mio. kr.

Kølelageret er fuldt ud automatiseret, og så snart Rynkeby har tappet på enten karton eller flaske, bliver varen kørt ind på højlageret på store paller, hvorefter robotten tager den og placerer den på en bestemt angiven plads i reolen. Herfra henter robotten den igen, når den skal transporteres videre ud til en kunde.

Frem til uge 6 blev sikkerheden afprøvet ligesom brandsikkerheden skulle sikres, inden den officielle indvielse.

Højlagerets mål er 1.740 kvm, 17 meter i højden, 80 meter i længden og 24 meter i bredden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105