Ifølge nyhedsbureauet AFP er de tyske konkurrencemyndigheder i gang med at undersøge Carlsberg og en række andre bryggerier for indgåelse af ulovlige prisaftaler. Det skriver EPN.
Det er ifølge det tyske magasin Focus bryggerierne AB-Inbev, Carlsberg, Oetker samt de to mindre bryggerier Warsteiner og Krombacher, som er i søgelyset. De to sidstnævnte har bekræftet at være en del af undersøgelserne, men konkurrencemyndighederne har ikke kommenteret sagen, da den ikke er afsluttet.