23948sdkhjf

Hel branche tilslutter sig øget kyllingevelfærd

Efter et dyk under inflationskrisens værste periode, er der nu igen medvind til velfærdskyllinger i forskellige udgaver.

De hjemlige kyllingekoncerner Danpo og HKscan melder begge om fremgang for deres respektive velfærdssatninger, og nu har en hel branche tilsluttet sig brugen af den internationale ECC-standard.

Det er samtlige servicestationskæder her i landet, som ifølge en pressemeddelelse fra dyrevelfærds-NGO'en Anima bakker op om kun at bruge ECC-kyllingekød i deres mad på farten i en nær fremtid. 

Den internationale ECC-standard er den samme, som HKScan nu har valgt at satse på

- Det sender et tydeligt signal, at en hel branche samlet har takket nej til en fuldstændig utidssvarende kyllingeproduktion. Med Q8 og OK Plus ombord siger de danske servicestationer som branche klart nej tak til turbokyllinger og ja tak til bedre dyrevelfærd, og det er et vink med en vognstang til andre brancher, siger Animas kommunikationschef, Thorbjørn Schiønning.

Måske er det ikke på servicestationerne, at der bliver solgt mest kyllingekød, men Anima benytter også lejligheden til at lægge yderligere pres på en af de største spillere i detailhandlen:

 - I detailsektoren, hvor de fleste kyllinger sælges, er det særligt Coop, der hænger i bremsen, når det kommer til at få udfaset turbokylling én gang for alle. Store spillere som Coop må til at indse, at det er inden for rækkevidde at hæve bundniveauet for kyllingevelfærden, mener Animas kommunikationschef.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078