23948sdkhjf

Kunderne efterspørger specialvarer: Omsætningen er nu betydeligt højere end før corona hos fødevaremarked

Ifølge stadeholdere fra detailkategorien i Torvehallerne KBH lægger flere kunder flere fødevarer i kurven end tidligere

I 2023 besøgte tæt på 5 millioner gæster Torvehallerne KBH, hvilket er på niveau med 2019, som regnes for seneste ”normale år”. Den samlede omsætning var 18 procent højere i 2023 end i 2019, lyder det i en pressemeddelelse.

En del af omsætningsstigningen skyldes inflation, men det ændrer, ifølge stadeholderne, ikke på at TorvehallerneKBH oftere vælges til som foretrukken indkøbsdestination.

Ifølge stadeholderne stiger antallet af stamkunder og kunderne køber flere forskellige fødevarer end i 2019. 

Hos Omegn & Venner, som blandt andet forhandler charcuteri, ost, mælk og yoghurt er der en øget kundetilgang.

- Kunderne efterspørger nu meget mere bevidst end tidligere produkter fra udvalgte, små fødevareproducenter. En stor andel af kunderne har nu klare favorit-producenter og handler for eksempel meget mere yoghurt fra en producent som Søtofte. Vi sælger også mere og mere ost, betydeligt mere end i 2019, og kunderne efterspørger i endnu højere grad inspiration til madlavning med mejeriprodukter. December 2023 genererede det højeste omsætningsniveau i den tid, Omegn & Venner har eksisteret, udtaler Sarah Backer Vangsted er medejer i Omegn & Venner.

Også hos fiskehandlerne Hav og Den Grønne Kutter mærker man, at kunder i højere grad vælger Torvehallern eKBH til som indkøbsdestination.

- Alene fra 2022 til 2023 steg omsætningen med mere end 15 procent og bundlinjen såvel som toplinjen stiger. Kunderne er meget mere bevidste om hvad de vil have og de stiller mange spørgsmål til eksempelvis fangstmetoder, tilberedning og anbefalinger til madlavningen. Torsk og fladfisk er i fremgang – tidligere efterspurgte kunderne snarere laks og tun, lyder det fra Baha Lafta Maki, medejer af Den Grønne Kutter.

Den samlede omsætning for Torvehallerne KBH, ifølge ejeren Jeudan A/S, var 355 mio. kroner eksklusiv moms i 2023 mod 300 mio. kroner i 2019.

Ifølge pressemeddelelsen er det især fiskehandlerne og slagterne har mærket en klar fremgang. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078