Dansk Cult Cola overhaler Pepsi Cola
Århusfirmaet Cult A/S har på halvandet år opnået større markedsandele på convinience-segmentet end konkurrenten Pepsi.
- Vi vidste at det kunne blive en hård nød at knække, men vores målsætning med Cult Cola var at skabe en mærkevare cola der kunne stå distancen blandt de store mærker på markedet, til trods for at vi er en lille virksomhed som ikke er i stand til at matche de store brands markedsføringsbudgetter. Derfor er det også yderst tilfredsstillende at vi er nået så langt og er i stand til at blande os med eliten, udtaler administrerende direktør i Cult A/S, Lars Klausen.
Cult Cola indeholder 50 pct. mere koffein end andre ledende mærker på markedet.
Kilde: Erhvervsbladet / www.erhvervsbladet.dk