23948sdkhjf

Alfa Laval Nordic indleder nyt strategisk samarbejde

Alfa Laval Nordic har indgået strategisk samarbejde med Verder, som bliver forhandler på et udvalg af sanitære pumper til føde- og drikkevareindustrien.
Samarbejdet er indgået med det mål at give Alfa Lavals slutkunder mulighed for at drage fordel af Verders globale viden inden for pumpeteknologien. Udover at sælge og rådgive omkring pumper, vil Verder også udføre service og levere reservedele til Alfa Laval pumper.
Det nye smarbejde træder i kraft pr. 1. april 2013.

- Med vores brede sortiment af pumper og Verders omfattende ekspertise inden for området, kan vi fremover tilbyde et stort udvalg af rotary lobe- og centrifugalpumper via vores nye kanal, siger Finn Kjeldgaard, Distributor manager, Sanitary Equipment hos Alfa Laval Nordic A/S, som ser frem til et godt samarbejde med Verder A/S på det danske marked.

Han uddyber, at valget faldt på netop Verder som distributør, fordi de både har potentiale og planer om at være en full line leverandør af pumpeløsninger, som også inkluderer servicering og lagerføring.

- Hos Alfa Laval har vi søgt efter en salgsorganisation som kan sikre, at markedet løbende bliver orienteret om vores produkter og fordelene ved vores pumper, og nu har vi indgået samarbejde med en virksomhed, der både har kendskab til produkter såvel som markedet, og kan tilbyde et højt kundeserviceniveau, fortsætter Finn Kjeldgaard.

- Ambitionen er, at systembyggere og entreprenører fortsat handler direkte hos Alfa Laval, mens Verder A/S bliver den foretrukne salgskanal og opsøgende aktør på vores vegne når det gælder direkte salg til slutkunder,- siger Finn Kjeldgaard, som ser mange muligheder for fremtidig synergi i samarbejdet.

Om Verder A/S
Verder A/S er en del af den hollandske Verder B.V Fluid Handling Group, som er en salgs-, produktions-, service- og rådgivningsvirksomhed med speciale i levering af løsninger til transport af væsker, proceshåndtering og laboratorieudstyr. Virksomheden blev stiftet i 2012 af Hans Kragh, som i dag er virksomhedens adm. direktør. Verder A/S har hovedkvarter i Rødovre og har 4 medarbejdere som dækker hele Danmark.

Om Alfa Laval
Alfa Laval, der er noteret på Nasdaq OMX Nordic, havde i 2012 en omsætning på 29,8 mia. SEK, svarende til ca. 25,9 mia. DKK. Virksomheden har ca. 16.000 ansatte. I Danmark havde Alfa Laval i 2011 en omsætning på ca. 3,7 mia. DKK og op mod 1.700 ansatte, der beskæftiger sig med innovation, forretningsudvikling, produktion og salg. Alfa Lavals danske slutkunder findes inden for biotek, lægemidler, energi, rensning, levnedsmidler og søfart.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079