23948sdkhjf

Ostefirma fra Middelfart løfter indtjeningen til nye højder

Sonlac, der handler med mejeriprodukter til fødevareindustrien har blot fem ansatte, men alligevel har Middelfart-virksomheden igen formået at hæve indtjeningen i 2022.

I et år hvor priserne gik op og ned, steg årsresultatet fra 13,9 til rekordhøje 22,9 millioner kroner, mens omsætningen steg med 54 procent.

Det betyder ifølge Fyens Stiftstidende, at de fem medarbejdere kan se frem til at dele en samlet lønsum på over ti millioner kroner.  Samtidig har ejeren, Lars Terkelsen, kunnet sende 20 millioner kroner videre til sit holdingselskab. Regnskabet for Lars Terkelsens holdingselskab er endnu ikke offentliggjort.

Ifølge avisen vil ledelsen ikke udtalelse sig om årsagen til Sonlacs succes, men det er muligt, at rekordresultatet skyldtes de høje priser i 2022, hvor Arlas afregning til landmændene eksempelvis steg med seks milliarder kroner.

Lars Terkelsen, der bor i Kolding og er medejer af fodboldklubben Kolding IF, ejer koncernen sammen med sin familie. Han overtog Sonlac i 2009 fra Sonja Kjærsgaard Nielsen, der grundlagde virksomheden i 1987 og gav den navnet Sonlac som en sammenskrivning af de tre første bogstaver i sit navn og det latinske ord lac, der betyder mælk.

Ifølge virksomhedens hjemmeside er Sonlac "en handelsvirksomhed med fokus på ost, smør og mælkeprodukter til industriel forarbejdning i både ind- og udland med hovedvægt på Europa".

SONLAC A/S
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 39,1 25,4 26,6
Resultat af primær drift 29,0 17,7 18,7
Resultat før skat 29,4 17,8 18,7
Årets resultat 22,9 13,9 14,5
Balancestatus 50,2 36,3 36,1
Egenkapital 33,4 23,0 22,6
Antal ansatte 5 5 5
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109