23948sdkhjf

Dan Cake halverer 2011-resultat

Overkapacitet i markedet og discountkædernes stærke fremdrift har været med til at presse Dan Cakes indtjening i 2012.
Dan Cake har i 2012 haft en mindre omsætningsnedgang, men det er de vanskelige markedsvilkår, som har været den afgørende faktor for, at kageproducenten ikke har kunent opretholde en fornuftig indtjening og derfor mere end halverer årets resultat fra 19,8 mio. kr. i 2011 til nu 9,3 mio. kr.

I perioden havde Dan Cake en omsætning på 620 mio. kr. mod 629 mio. kr. året før. Der er dermed tale om en tilbagegang på 9 pct. Resultatet af primær drift i 2012 blev 9,2 mio. kr. mod 24,1 mio. kr. i 2011.

- Året bød på betydelige udfordringer med stærktstigende råvarepriser og skærpet konkurrence, oplyser ledelsen i en kommentar til regnskabet. Set i det lys, anses resultat for tilfredsstillende.

Dan Cake, der producerer skærekager, roulader og andre bagerivarer på enheder i Danmark og Polen afsætter primært sine produkter i Norden og Vesteuropa, men også til enkelte fjernere destinationer. Særligt i Norden, Tyskland og Storbrittannien har discountkædernes stærke fremdrift været en udfordring. Og konkurrencen vil stadig være præget af overkapacitet, vurderer Dan Cakes ledelse.

I forbindelse med regnskabsopgørelsen oplyser ledelsen desuden, at koncernen vil øge sit fokus på miljømæssige og arbejdsmæssige forhold på sine produktionsvirksomheder. Der er dog ikke dags dato igangsat konkrete tiltag.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125