23948sdkhjf

Fødevareindustrien ramt af omsætningsnedgang

2013 er startet med et mindre fald i omsætningen i fødevareindustrien, som dermed følger i sporet på den danske økonomi generelt.
2013 har ind til videre vist sig at være et hårdt år for fødevareindustrien, som ikke har levet op til sidste års samlede vækst i omsætningen.

Således er omsætningen faldet med 3,3 procent siden udgangen af december 2012, viser DI Fødevarers seneste konjunkturbarometer.

- Det er både eksporten og det indenlandske salg, der er gået lidt tilbage i starten af 2013 i forhold til det sidste kvartal af 2012. Eksporten er faldet 2,7 pct. i forhold til sidste kvartal af 2012. Det indenlandske salg er faldet med 3,7 pct., og den samlede omsætning er derfor faldet med 3,3 pct. i første kvartal af 2013, konkluderer DI Fødevarer i analysen.

Udsigt til fremgang i 2014
Dermed følger fødevare- og drikkevareindustrien i sporet på den danske økonomi generelt, hvor den økonomiske udvikling fortsat må betegnes som utilfredsstillende. I DI’s seneste prognose forventes en beskeden BNP-vækst herhjemme på 0,5 pct. i 2013 stigende til 1,6 i 2014 målt i mængder.

Det er fortsat krisen i Sydeuropa, der sætter sit præg på vækstudsigterne i EU – og dermed Danmark - som helhed.

Der er således udsigt til en svag fremgang i dansk økonomi i 2014. Fremgangen er drevet af en øget eksport og en mindre stigning i danskernes privatforbrug, hvor de senere års udhuling af danskernes købekraft med stigende afgifter og råvarepriser dæmpes så meget, at de disponible indkomster igen er stigende.

Det er blandt andet Vækstplan DK’s afgiftssænkning, der bidrager til faldende forbrugerprisstigninger, vurderer DI.

Carlsberg og Danish Crown godt fra start
Et par af Danmarks største virksomheder fra fødevare- og drikkeindustrien har dog fået en fin start på 2013, viser de seneste kvartalsrapporter.

Carlsberg Gruppen har i årets første kvartal hentet en 3 procent stigning i nettoomsætningen, mens Danish Crown har oplevet en omsætningsstigning på cirka 4 procent i første halvdel af 2012/13-regnskabsåret.

Læs mere her:
Danish Crown: Stabilt første halvår
Carlsberg-resultat som ventet
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141