23948sdkhjf

Kohberg har tilbagekaldt 33 produkter

Brødproducenten Kohberg har tilbagekaldt 33 af sine rugbrødsprodukter som følge af en teknisk fejl på en af bageriets 13 pakkelinjer i Bolderslev, oplyser virksomheden.

Fejlen betyder, at rugbrødene kan udvikle såkaldt kridtskimmel før holdbarhedsdatoen. 

Problemet og tilbagekaldelsen er isoleret til rugbrød, der i en periode er pakket på den pågældende pakkelinje, og som har specifikke koder på emballagernes lukkeclips, konstaterer Kohberg. Virksomheden påpeger, at der ikke er nogen sundhedsrisiko forbundet med at spise det ramte rugbrød, men at det er uegnet som menneskeføde.

Udover nogle af Kohbergs egne rugbrødsbrands, deriblandt Herkules og Solsikke, er mærker som 365 Hverdag, Gestus, Gamle Mølle, Millers og Rema 1000 Rugbrødre omfattet af fejlen. 

Tilbagekaldelsen gælder således hylderne hos både Coop, Netto, Meny, Spar, Letkøb, Min Købmand, Løvbjerg, ABC Lavpris, Superland, Aldi, Lidl og Rema 1000.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082