23948sdkhjf

Unilever Food Solutions i front på bæredygtighed og madspild

Foodservice-virksomheden opfordrer hele industrien til at tænke på miljøet. Selv går de forrest og vil inden 2020 indkøbe alle sine landbrugsvarer fra bæredygtige kilder. Samtidig hjælper de bredt med at reducere madspild i de professionelle køkkener.
I 2010 annoncerede Unilever Food Solutions moderselskab, Unilever, en strategi, der af ledende internationale eksperter er blevet kaldt verdens mest ambitiøse bæredygtigheds-strategi, Unilever Sustainable Living Plan. Denne plan har kort og godt som mål inden 2020 at fordoble Unilevers omsætning og samtidig at halvere virksomhedens miljømæssige påvirkning.

Unilever Food Solutions har inden for samme tidshorisont sat sig som mål at:
  • Indkøbe sine landbrugsråvarer 100 % bæredygtigt
  • Hjælpe de professionelle køkkener med at skabe bæredygtige forandringer ved at bl.a. at reducere deres madspild
  • Løbende forbedre virksomhedens produkter – bl.a. gennem reduktion af indholdet af salt, sukker og mættet fedt på tværs af produktporteføljen

- Både Unilever og mange andre aktører i branchen arbejder i dag med bæredygtige løsninger. Men vi kan gøre rigtig meget mere. Bæredygtighed er fremtidens omdrejningspunkt for positivt vækst - for individet, samfundet og industrien, siger Peter Kuuttanen, Nordisk Marketing Direktør hos Unilever Food Solutions.

Synlige resultater i danske storkøkkener
Og de første resultater af indsatsen er allerede synlig, også i de danske storkøkkener. Et eksempel er Unilever Food Solutions´ madspildsværktøj “Vind Uden Svind” - et gratis værktøj, som gør det nemt for et travlt køkken at gennemføre en trin-for-trin madspildsrevision og dermed synliggøre og reducere madspild.

Den danske foodservice-branche genererer hvert år 140.000 ton madspild. Og hele 2/3 af dét kunne undgås ved den rette fokus på spild gennem hele værdikæden - fra indkøb og produktionsplanlægning til servering, vurderer Unilever Food Solutions.

Økonomisk gevinst som drikraft
Køkkenchef Henrik Seierø gennemførte i januar 2013 en madspildsrevision med ”Vind Uden Svind” værktøjet. Henrik drev på det tidspunkt en stor kantine med 1.500 daglige serveringer i det ydre København. Forretningen gav underskud og netop det økonomiske aspekt fik ham til at gå ind i projektet.

- Jeg hørte om Unilever Food Solutions’ madspildsværktøj og synes, at det var et fedt projekt. Vi er nødt til at tænke på miljøet, men også på økonomien i vores forretning. Vi havde brug for hjælp. Vores store containere blev fyldt op med madrester hver eneste dag, og ca. halvdelen af den daglige produktion røg ud, siger Henrik Seierø og uddyber:

- Vi kørte to madspildsrevisioner over en periode, som varede i 2x5 dage, hvor alle madrester i alle dele af køkkenet blev vejet og registreret. Resultatet af revision 1 var chokerende. På blot 5 dage genererede kantinen 1,4 ton madspild, svarende til en indkøbsværdi på ca. 40.000 kr.

Besparelser for over 600.000
I samarbejde med Unilever Food Solutions udviklingskok Frank Jakobsen fik Henrik Seierø analyseret, hvor spildet var størst og hvorfor, så virksomheden hurtigt kunne iværksætte de nødvendige ændringer.

- Den væsentligste synder var portionerne på buffeten. Vi indførte mindre fade, så så meget mad som muligt kunne bevares på køl og dermed genbruges. Og vi satte fokus på at bruge råvarer med mere omtanke, særligt grøntsager og i den varme tilberedning.

Herefter kastede Henrik og hans ansatte sig over spildrevision nr. 2 for at bevise, hvor meget de kunne reducere deres madspild yderligere. Indsatsen lykkedes og køkkenet mindskede madspildet med hele 31%, hvilket svarer til en besparelse på ca. 12.000 kr./uge og over 600.000 kr./år.

- Det er vanvittige tal! Det var en kæmpe øjenåbner, og jeg vil anbefale alle køkkenchefer at gøre det samme mindst én gang om året. Det ville gøre en enorm forskel for miljøet og overforbruget, men også for pengepungen, siger Henrik Seierø afsluttende.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094