23948sdkhjf

Michelin-mad skal ud til hele Danmark

En ny undersøgelse blandt ledere i offentlige køkkener viser en stor interesse for at arbejde med Ny Nordisk Mad. Unilever Food Solutions viser hvordan.
Unilever Food Solutions vil bringe nyt liv til Det nye Nordiske Madmanifest og tilbyder derfor som noget nyt inspiration og værktøjer, der kan hjælpe køkkenerne med at tilberede mad med sunde, nordiske råvarer i de store gryder.

Lederne i de offentlige køkkener har stor interesse for at arbejde mere med Ny Nordisk Mad. Det fremgår af en netop gennemført rundspørge blandt et udsnit af ledere i offentlige køkkener.

Køkkenerne vil gerne tilberede velsmagende, sunde, og enkle alternativer til de traditionelle retter, som er på menukortet på mange af landets plejehjem, hospitaler, efterskoler etc. Men både lederne og køkkenpersonalet i storkøkkenerne mangler viden, inspiration og opskrifter.

Derfor har Unilever Food Solutions nu besluttet at stille inspiration og konkrete værktøjer til rådighed for køkkenlederne. Målet er at give nyt liv til det Nye Nordiske Madmanifest for derigennem at bane vejen for både en sund(ere) livsstil og større glæde ved de velsmagende og inspirerende måltider for almindelige danskere i alle aldre.

Velsmag og bæredygtighed går hånd i hånd
- Som leverandør til de offentlige køkkener er det naturligt for os at tage et initiativ på denne front”, siger Linda Nielsen, Channel Marketing Manager Public hos Unilever Food Solutions.

- Vi vil gerne dele vores viden på dette område med vores samarbejdspartnere ude i storkøkkenerne. For principperne i Ny Nordisk Mad ligger nemlig også helt i tråd med Unilevers strategi for bæredygtighed. Ny Nordisk Mad er sund, enkel og velsmagende mad, som både reducerer ressourceforbruget, miljøbelastningen og madspildet. Og det er den vej, vi rigtig gerne vil gå - sammen med vores kunder.

Passer perfekt til både ældre og syge
- Ny Nordisk Mad konceptet passer godt til vores målgruppe, som holder af det traditionsrige danske køkken. Og når vi skal tænke kreativt og alternativt, så skal det netop være i denne retning, siger Souschef og produktionsleder Lene Rasmussen fra det fælleskommunale centralkøkken ’MAD til hver DAG’.

Derfor giver det god mening at arbejde videre med Ny Nordisk Mad i det offentlige storkøkken: ’MAD til hver DAG’, som dagligt servicerer 22 plejecentre og et stort antal hjemmeboende ældre i både Allerød, Frederikssund, Halsnæs og Hillerød Kommune.

- Vi skal frem for alt servere velsmagende og ernæringsrigtige måltider, der matcher de ældre borgeres smagsløg. Og så skal man huske, at vi bliver fristet af det, øjnene ser - og af duften af veltillavet mad. Her er det især vigtigt at kunne friste ældre borgere med måltider, som både lokker øjet og ganen på serveringstidspunktet, siger Lene Rasmussen.

Myter har hæmmet udviklingen
Unilever Food Solutions undersøgelse viser, at myter er en af årsagerne til, at mange offentlige køkkenledere kun arbejder meget lidt med Ny Nordisk Mad. Bl.a. er det en udbredt opfattelse, at Ny Nordisk Madlavning er dyr og tidskrævende – og at det kræver mange forskellige råvarer.

- Det er jo helt i modstrid med virkeligheden, kommenterer Linda Nielsen.

Det er Unilevers nordiske team af udviklingskokke, som har arbejdet med Ny Nordisk Mad igennem en længere periode. Nu er de parate til at dele deres erfaringer og opskrifter med deres kolleger ude i de professionelle storkøkkener, som kommer til at indgå i den næste fase i ’Ny Nordisk Madlavning til de store gryder’.

- For os handler det om at lade almindelige mennesker få glæde af tankerne bag Det Nye Nordiske Madmanifest. Det skal naturligvis ikke kun være forbeholdt gæsterne i de berømmede Michelin-restauranter, slutter Linda Nielsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141