23948sdkhjf

Ny Kohberg-direktør har planen klar: Vil lære amerikanere at spise rugbrød

Første december er det en ny mand, der sætter sig i direktør-stolen hos Kohberg. 

Siden oktober har det været kendt, at dén mand er Søren Bender Egesborg, der dermed afløser René Normann Christensen.

Søren Bender Egesborg kender imidlertid allerede vejen til arbejde, for han været i virksomheden som CCO siden sommeren 2022. 

Da ansættelsen blev offentliggjort var det da også tydeligt, at han allerede havde et indgående kendskab til virksomhedens forretning og muligheder.

- Kohberg står stærkt på det danske marked, hvor vi sammen med vores gode samarbejdspartnere i både foodservice og detail vil blive ved med at udvikle og levere gode, innovative brød til danskerne.

- Samtidig er der vokset et nyt ben frem, vi kan stå på, og det er eksportmarkedet. Vi oplever en stadig stigende interesse for Kohberg og vores produkter fra udenlandske kunder, og den position vil vi udbygge og styrke, lød det i oktober fra Søren Bender Egesborg.

Rugbrød til udlandet

Netop det ben - eksportbenet - er noget, som den nye direktør kommer til at fokusere på fra start. Det fortæller han i et længere interview med Jydskevestkysten forud for direktørskiftet.

Her løfter han sløret for, at Kohberg skal "gøres endnu mere international". 

Under den afgående direktør René Normann Christensens ledelse har Kohberg de de seneste år øget sin eksport til udlandet markant. I det seneste årsregnskab voksede brødgigantens eksport med 37,5 procent.

Den trend vil Søren Bender Egesborg fortsætte, fortæller han.

- Vi kan se, at der er interesse fra USA, og jeg forventer også, at vi kommer til at få en ny kunder i Asien inden for kort tid. Vi kommer blandt andet til at levere rugbrød til det amerikanske marked. Det er ikke noget, de har stor tradition for at spise i USA, og det er fantastisk, at vi som sønderjysk virksomhed skal lære amerikanerne at spise rugbrød, siger Søren Bender Egesborg til Jydskevestkysten.

Kom til med bunden opgave

Da René Normann Christensen satte sig i direktørstolen hos Kohberg i begyndelsen af 2019, var det for at gennemføre et turnaround på Danmarks største danskejede bageri.

I 2018 lød bundlinjen i Kohberg Bakery Group på et underskud på 26 mio. kr. 

Året efter kom der en mindre millionoverskud, og i Kohbergs seneste regnskab lyder på bundlinjen nu på mere solide 11,3 mio. kr. Samtidig er egenkapitalen vokset til 116 mio. kr. fra 88 mio. kr. i 2018.

- Min opgave er løst, og det har været nogle fantastiske år. Vi har i fællesskab arbejdet frem mod at gøre Kohberg endeligt klar til direktørskiftet, og med Søren Bender Egesborg er vi sikre på, at vi har den rette til at overtage posten. Der er ingen tvivl om, at jeg kommer til at savne Kohberg, men jeg er helt tryg ved at overlade den videre rejse til Søren, udtalte René Normann Christensen i en pressemeddelelse i oktober.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078