Kage-, kiks- og småkagespecialisten Bisca med administration i Albertslund, produktion i Stege på Møn og norske ejere har lagt et forbedret regnskab frem for 2023.
Den traditionsrige virksomhed med kendte brands som Karen Volf, Karen’s Bakery, Snøfler, All in One og Møn har i en periode været ejet af den norske Scandza-koncern, og 2023-regnskabet bærer præg af en igangværende turnaround.