23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Horsens-virksomhed overtager medarbejdere efter opkøb

Multicheck styrker serviceafdelingen og ansætter både ny servicechef og syv nye medarbejdere. De syv teknikere kommer fra en anden virksomhed, hvis serviceafdeling Multicheck har købt en del af.
Annonce

Multicheck, der primært leverer røntgenudstyr, checkvejere, mærkningsudstyr og metaldetektorer til blandt andet fødevareindustrien, har for nylig bygget og overtaget et helt nyt domicil på 2.200 m2 i Business Park Bygholm i den vestlige del af Horsens.

Annonce

Nu udvider Multicheck sin serviceafdeling med otte mand på samme tid, idet virksomheden køber dele af en anden Horsens-virksomhed FH Automations serviceafdeling – nærmere bestemt den del af FH Automations forretning, der omfatter maskinflytning og industriservice.

Overtagelsen sker per 1. maj, som samtidig bliver første arbejdsdag hos Multicheck A/S for de otte medarbejdere.

- Vi har store ambitioner her hos Multicheck, og vi skal vækste betragteligt i de kommende år. Ikke bare i Danmark, men også i Norge og Sverige. Overtagelsen af dele af FH Automations serviceafdeling var en mulighed, der opstod, og som strategisk også giver god mening for os, udtaler ejer og administrerende direktør i Multicheck A/S, Lars Kramer, i en pressemeddelelse.

Annonce

Ny servicechef

Ny mand i spidsen for Multichecks voksende serviceafdeling bliver Peter Frost-Larsen, der tiltræder som servicechef per 1. maj.

Han kommer fra en tilsvarende stilling hos netop FH Automation og kan altså se frem til at få følgeskab af en række kolleger fra FH Automation i sin nye stilling.

- Jeg er imponeret over, hvor godt Multichecks serviceafdeling fungerer i dag. Og jeg er fast besluttet på at være med til at vækste den endnu mere og skabe endnu større succes for vores kunder, siger Peter Frost-Larsen.

Annonce

Med ansættelsen af Peter Frost-Larsen og de syv øvrige nye medarbejdere beskæftiger Multicheck totalt 42 medarbejdere i Danmark, Sverige og Norge. Heraf er de 21 ansat i den danske serviceorganisation.

Nye kompetencer til organisationen

Som en del af handlen med FH Automation overtager Multicheck A/S et konkret projekt, der skal løbe frem til efteråret.

- De dygtige medarbejdere, vi nu overtager fra FH Automation, har stor erfaring med installation og vedligehold af et bredt udsnit af udstyr til produktionslinjer, så de vil også tilføre vores organisation nogle nye kompetencer, siger Lars Kramer.

Annonce

I forbindelse med ansættelsen af Peter Frost-Larsen tiltræder Multichecks hidtidige servicechef, Jesper Weihrauch, i en nyoprettet stilling som cheftekniker.

Multicheck blev stiftet i år 2000 og er siden blevet en markedsførende leverandør af røntgen- og x-ray-udstyr, metaldetektorer, checkvejere og mærkningsudstyr til primært fødevare- og pharmaindustrien.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.142|