23948sdkhjf

Et overskud under forventningerne på "kun" 46 millioner kroner - det er der en helt særlig grund til

Trods et vanskeligt marked med prisfald på Nordic Seafood's kerneprodukter kommer virksomheden ud af 2023 med et overskud på 45,6 millioner kroner.

Prisfald på kerneprodukter resulterede i et omsætningsfald på 400 mio. kr., hvilket kostede på bundlinjen hos Nordic Seafood.

Et overskud på 45,6 mio. kr. er under forventningerne på 65-70 mio. kr., lyder det i den netop offentliggjorte årsrapport, hvor det fremgår at et fald i prisen på to af virksomhedens kerneprodukter påvirkede regnskabet markant.

- Der var en periode, hvor man fra Rusland sendte en masse fisk ind på det europæiske marked, for at nå det før en varslet told trådte i kraft. Det øgede udbuddet og pressede prisen i bund på vores Alaska Pollock og Alaska vildlaks, fortæller administrerende direktør Lars Hermes Olsen, og fortsætter:

- Størstedelen af årsagen til, at vi ikke nåede det forventede overskud, ligger i faldet på de priser.

Nordic Seafood, som blev grundlagt i 1988 i den danske fiskerihavn Hirtshals, ejes af Nissui Corporation, Japan - en af verdens førende inden for fiskeri og forarbejdning af fisk.

Høje forventninger til opkøb

Nordic Seafood forventer også, at 2024 bliver udfordrende, og lægger i årsrapporten vægt på usikkerhed vedrørende europæiske økonomier og ændret forbrugeradfærd på grund af økonomien.

Dog er der også punkter, man ser lyst på. Blandt andet potentialet i to opkøb, som virksomheden har foretaget, hvor man forventer, at Dengsö A/S i Hanstholm og Maxima Seafood i Holland vil bidrage meget positivt til den fremtidige vækst for Nordic Seafood.

Forventningen til overskuddet for 2024 lyder på 60-70 millioner kroner.

NORDIC SEAFOOD A/S
Regnskabsår 2023 2022
Valuta mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 3.280 3.700
Bruttofortjeneste 192,2 233,2
Resultat af primær drift 84,3 117,3
Resultat før skat 57,8 101,2
Årets resultat 45,6 82,5
Balancestatus 1.390 1.458
Egenkapital 470,0 497,0
Antal ansatte 176 173
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094