23948sdkhjf

Tyggegummi-eventyrere øger indtjeningen - og kaster sig over nyt produkt

Iværksætterne i True Gum, der i 2018 lancerede et fuldstændig plastikfrit tyggegummi, har nu bevæget sig ind på et helt nyt terræn.

Succes-virksomheden med adresse i Glostrup har slået sig på dadler, som bliver sendt på markedet under navnet True Dates. 

True Dates kommer i første omgang i fire forskellige smagsvarianter af de tørrede dadler belagt med naturlig sliksmag.

- Da vi stiftede True Gum tilbage i 2018, var det med en vision om at ruske op i tyggegummibranchen ved at tilbyde et plastikfrit alternativ. Gennem årene har vi opnået stor viden om egenproduktion, international distribution og branding. Derfor har vi også været på udkig efter det næste store produkteventyr, og da vi så potentialet i at skabe et mere naturligt alternativ til slik, var vi ikke i tvivl om, at det var vores næste store satsning, siger Peter Juul Regnersgaard, medstifter og marketingdirektør i True Gum i en pressemeddelelse.

True Gum har profileret sig på at være særligt miljøansvarlig og er nu ejet af børsnoterede svenske Humble Group, der for et par år siden købte det danske tyggegummi-eventyr for et trecifret millionbeløb.

Tyggegummiet samt mint- og halspastillerne fra True. Aps, som selskabet bag hedder, bliver nu solgt i et tocifret antal lande - ifølge virksomheden selv i 30.000 butikker.

Læs også True Gums millionærer efter salget: Det er surrealistisk (food-supply.dk)

Rekordregnskab

I al stilhed har True. Aps tidligere på måneden afleveret et rekordregnskab for 2023, hvor der er fremgang på alle linjer.

Driftsresultatet steg med 78 procent til 8,8 millioner kr., og bundlinjen med 57 procent til 6,2 millioner kr.

I en kortfattet ledelsesberetning får det øgede overskud den tørre kommentar med på vejen, at det er "på linje med forventningerne".

Egenkapitalen er øget med hele 2023-resultatet til godt 18 millioner kr. 

Set i lyset af årets fremgang er det bemærkelsesværdigt, at det gennemsnitlige antal fuldtidsansatte i True er faldet fra 30 i 2022 til 23 sidste år.

True. ApS
Regnskabsår 2023 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 23,8 19,7 14,9
Resultat af primær drift 8,8 4,9 -0,3
Resultat før skat 7,9 4,9 -0,7
Årets resultat 6,2 3,9 -0,5
Balancestatus 40,3 37,1 27,2
Egenkapital 18,3 12,4 8,4
Antal ansatte 23 30 29
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11