23948sdkhjf

Inflationen tager et hop opad: - Fødevarepriserne stiger kun meget beskedent

Højere elpriser får inflationen i Danmark til at stige betragteligt i maj, viser ny opgørelse

I maj var forbrugerpriserne steget 2,2 procent på et år. Måneden før lød den tilsvarende stigning på 0,8 procent.

Det viser opgørelse fra Danmarks Statistik.

Den højere inflation i maj skyldes primært stigende priser på el, fremgår det.

Ifølge Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, er inflationen nu vokset til det højeste niveau i ni måneder.

Men der er ingen grund til panik, lyder det dog.

- Det skyldes nemlig, at priserne oplevede et noget nær historisk dyk i maj sidste år med fald i energipriserne.

- Og da inflationen oftest måles som en årlig prisændring, så får sidste års prisdyk altså inflationen til at skyde op nu her, lyder det i en skriftlig kommentar.

Kollegaen i Danske Bank, chefanalytiker Louise Aggerstrøm Hansen ser flere kilder til den øgede inflation, mens stigningen på fødevarerne er meget beskeden.

- Kerneinflationen, hvor fødevarer og energi er trukket ud af tallene, steg en smule til 1,6 procent, og stopper dermed de sidste mange måneders fald. Det skyldes især, at husleje trak i vejret i maj måned. Også priserne på leje af sommerhus og flyrejser trak op, mens en række andre priser trak ned, herunder pakkerejser. Fødevarepriserne stiger stadig kun meget beskedent med 0,5 procent sammenlignet med for et år siden. Dermed fortsætter vi med at se meget begrænset fødevareprisinflation herhjemme sammenlignet med andre lande, skriver hun i en kommentar.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11