Bundlinjen i det nye regnskab fra Himmerlandskød A/S i Aalestrup er ikke bare næsten tre gange bedre end året før. Det er samtidig kreaturslagteriets bedste regnskab nogensinde. Direktør og medejer Lars Andersen er dog ikke ligefrem ved at vælte omverdenen med store armbevægelser.
- Jo, det er pænt nok. Det tror jeg da godt, man kan sige, lyder hans noget beskedne reaktion på 89,8 mio. kr. i overskud i regnskabet for 2024.