23948sdkhjf

Frikadellerne genvinder Nordjylland

Nordjyllands mest entreprenante virksomhed hedder stadig Det Danske Madhus, der har gjort de kommunale madleverancer langt mere spiselige for landets ældre.
- I en sektor, hvor det oftest er besparelser og antallet af bad på en uge, der bliver talt om, skaber Det Danske Madhus glade kunder og glade medarbejdere. Og derigennem har de skabt en vækstvirksomhed, der vinder markedsandele – og endda opkøber konkurrenter – uden at sætte bundlinjen over styr. Det er forbilledligt, siger Carsten Collin, partner og direktør hos EY Entrepreneur Of The Year.

Stifteren af Det Danske Madhus, Henrik Sørensen, stegte sine første frikadeller tilbage i 2004 og leverede dem til Skive Kommunes ældre borgere. Samarbejdet blev hurtigt en succes – og et glimrende afsæt for forretningsudvidelse til andre kommuner. Strategien bag succesen er enkel: Mad leveret fra kommunen skal være en god oplevelse! Derfor producerer Det Danske Madhus alle måltider helt fra bunden – ikke noget med halvfabrikata, menukortene til de ældre er flotte og indeholder flere valgmuligheder, og fødselsdage og andre højtider bliver markeret med specielle måltider og gaver.

- Det er positivt at se, at Nordjylland ligger pænt i feltet på regionalt niveau. Det Danske Madhus er et forbilledligt eksempel på de fordele, man som kommune, og i dette tilfælde ældre borgere, kan høste ved offentlig private partnerskaber, siger Ulla Brandt, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

- Konkurrenceudsættelse af denne type opgaver til det offentlige sikrer den bedste kvalitet og pris. Modellen kommer faktisk alle til gode - både kommune, borgere og virksomheder, og skaber samtidig arbejdspladser og indtjening, siger Ulla Brandt.

Andre nominerede
Ved festlighederne i Aalborg Kultur og Kongres Center i Aalborg var der også plads til at hylde de fire andre nominerede vækstvirksomheder i regionen: medicinalvirksomheden Agito Medical, der er specialiseret i køb og salg af brugt medicinsk udstyr, oplevelsesleverandøren Bellevue, fiskeleverandøren Royal Danish Fish Group og den jernindustrielle montagevirksomhed, Skandinavisk Industrimontage.

Men til sidst var det altså Det Danske Madhus, der løb med sejren i Nordjylland, og nu er klar til landsfinalen i Bella Center den 28. november, hvor det bliver afgjort, hvilken af de seks regionsvindere, der skal repræsentere de danske farver ved EY World Entrepreneur Of The Year i Monaco til næste år.

Om Det Danske Madhus
Virksomheden er blandt landets to største private leverandører af mad til hjemmeboende pensionister, plejecentre, hospitaler, ældrecentre med flere.

Henrik Sørensen stiftede virksomheden tilbage i 2004 og har, sammen med partneren Brian Sørensen, med fokus på kvalitet og gode kundeoplevelser ”spist” sig ind på madleverancerne i 80 af landets kommuner.

Sidste år købte Det Danske Madhus konkurrenten Gram Madservice, men har det til trods formået at holde tallene på bundlinjen fornemt sorte.

Virksomheden har fordoblet antallet af medarbejdere i forhold til 2009 og beskæftiger i dag mere end 200 fuldtidsansatte.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078