23948sdkhjf

Direktørskifte i AgroTech

René Logie Damkjer, som har været administrerende direktør i AgroTech siden GTS-instituttets etablering i 2007, fratræder. Hans efterfølger er tidligere administrerende direktør i Nordic Sugar.
Thomas B. Olsen (49), der indtil 2012 var adm. direktør i Nordic Sugar A/S og i perioden 1988 - 2009 har haft en række direktør- og ledelsesposter i Danisco-koncernen, er udpeget som ny direktør for AgroTech.

- Vi vil gerne fra bestyrelsen udtrykke anerkendelse for de resultater, René Logie Damkjer har opnået i sin tid som adm. direktør. Han har ydet en stor indsats med at etablere og udvikle AgroTech, som i dag står stærkt blandt Danmarks ni GTS-institutter, siger Jan Mousing, formand for bestyrelsen for AgroTech A/S.

Fokus på forretning og internationalisering
- Potentialet for den fortsatte udvikling af den danske fødevaresektor er kolossalt - og bestyrelsen lægger derfor stor vægt på, at det danske fødevareerhverv har et stærkt GTS tilbud til at understøtte dette vækstpotentiale, fortsætter Jan Mousing.

Thomas B. Olsens primære opgave bliver at sætte yderligere skub i innovation og samarbejde mellem de større og mindre virksomheder, f.eks. i det nye initiativ Danish Food Cluster.

- En anden og meget vigtig opgave bliver at sikre en markant styrkelse af AgroTechs forretning og kommercielle profil, ligesom AgroTech i de kommende år skal arbejde sig hen mod en mere international profil, uddyber Jan Mousing.

Det er i øvrigt højt prioriteret, at AgroTechs potentiale fremover bliver udnyttet fuldt ud - særligt i relation til regeringens nye innovationsstrategi, hvor regeringen målretter betydelige puljer til innovation.

- Vi har i valget af Thomas B. Olsen lagt vægt på hans baggrund som civilingeniør inden for bioteknologi og hans udprægede forretningstalent. Derudover er han en meget erfaren leder og stærk på personaleudvikling og kommunikation - egenskaber der har været centrale i valget af ny adm. direktør, slutter Jan Mousing.

AgroTech er et Godkendt Teknologisk Serviceinstitut (GTS) med fokus på jordbrugs- og fødevareerhvervet. Virksomheden beskæftiger cirka 90 medarbejdere og hovedkontoret ligger i Agro Food Park i Skejby ved Aarhus med en afdeling i Taastrup.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078