Nomad Foods, hvor blandt andet mærket Findus indgår, ændrer sin ledelsesstruktur og udpeger nye regionalchefer for at styrke grebet om det europæiske marked.
Samtidig meddeler selskabet yderligere rekrutteringer til koncernledelsen.
Jon Fernandez de Barrena tiltrådte den 13. april som Præsident for Sydeuropa, en ny rolle med ansvar for driften i blandt andet Frankrig, Italien og Spanien. Han kommer senest fra en stilling som adm. direktør hos Alvinesa Natural Ingredients.