Den andenstørste bemandede tankkæde i Danmark, Q8, skal sælges.
Det skriver Finans.
De 1.700 danske ansatte i den svenskejede kæde er i dag, torsdag, informeret om, at salgsprocessen af deres arbejdsplads officielt er startet. Ifølge den svenske ejer, OKQ8 Scandinavia, skyldes salget en strategisk prioritering af det svenske hjemmemarked, selvom den danske forretning ifølge selskabet er stabil og lønsom.