23948sdkhjf

Gate Gourmet reducerer underskud

Cateringleverandøren, der sælger mad og ydelser ombord på fly fra København og Billund, har barberet over 100 millioner kroner af sidste års underskud.
Efter det historisk lave underskud på 156 millioner kroner i 2012 iværksatte Gate Gourmet Danmark ”Projekt OneCPH” med henblik på at konsolidere og forenkle produktionen. Det arbejde er nu gennemført og bærer en stor del af æren for det forbedrede resultat i 2013. Resultatet endte med et underskud på 44 millioner kroner mod 156 millioner kroner året før.

Årets resultat er dog stadig utilfredsstillende, skriver ledelsen som en kommentar til det nyligt offentliggjorte regnskab.

I rene tal sluttede cateringfirmaet året med en nettoomsætning på 452 millioner kroner, hvilket ligger en anelse lavere end året før. Det hænger sammen med ændringer på visse varelagre og er ikke udtryk for lavere aktivitetsniveau.

- Selskabets aktivitetsniveau er reelt steget i forhold til 2012, pointerer ledelsen i sin beretning.

I 2013 tabte Gate Gourmet endvidere mere en halvdelen af selskabets egenkapital, der ved årets afslutning lød på et på godt 158 millioner kroner i røde tal. Ledelsen er i fuld gang med at undersøge muligheder for at reetablere den i løbet af i år, og som datter til den schweizisk gategroup-koncern skulle der være god mulighed for at finansiere den fortsatte drift. Dermed fortsætter virksomheden som going concern, hedder det ifølge regnskabsmeddelelsen.

Ledelsen i Gate Gourmet Danmark forventer i 2014 at kunne reducere underskuddet yderligere i forhold til 2013.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082