23948sdkhjf

Bryghus får udstyrsproducent som ejer

Ejeren af FH Scandinox har købt sig ind i Rækker Mølle Bryghus og sætter tidligere ejer ind som brygmester.
Det skriver Dagladet Ringkøbing-Skjern.

Frank Hansen, ejer af FH Scandinox, har i sin tid installeret bryggeriudstyret hos Rækker Mølle og kender derfor mikrobryggeriet særdeles godt. Så selvom Rækker Mølle gennem længere tid har haft økonomiske udfordringer, tror Frank Hansen på projektet.

- Vi skal have skabt en blomstrende forretning, og så skal vi lave noget rigtig godt øl, siger han til dagbladet.

Han har allerede sat gang i en renovering af hovedbygningen og derudover bliver tapperiet flyttet over i en nabobygning, hvor det er muligt at øge kapaciteten. Al administration flyttes til FH Scandinox i Hoven.

Det nye bryghus skal drives i samarbejde med tidligere ejer Thomas Horacek, der nu udelukkende skal koncentrere sig om at brygge øl.

Kurt Bøndergaard og Lasse Stenbæk Svenningsen har de seneste år har drevet både restaurant og diner transportable i bryghusets lokaler, og de to skal sammen stå for restaurant-delen, der genåbner for offentligheden til september.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093