23948sdkhjf

Faktas bud på fremtidens discountbutik

Over de kommende to år skal der investeres 300 mio. kr. i Faktas nye koncept, der byder på et meget større udvalg af kød, inspiration til måltidsløsninger, musik i butikkerne og nyt design.
Coop investerer cirka 300 millioner i at omstille de 444 butikker i kæden over de kommende godt to år. Efter testperioden skal 30 butikker omstilles pr. måned fra juni 2015 til slutningen af 2016. Målet er, at omsætningen i samme periode øges med cirka 1 milliard kr.

- Vi ønsker at skille os klarere ud fra de andre discountkæder på markedet. Derfor ser butikkerne anderledes ud, udvalget af varer er et andet og vores markedsføring bliver nyskabende, siger kædedirektør Niels Karstensen fra Fakta ved åbningen af den første af de fire Fakta-testbutikker.

- Vi vil være kendte for to ting: 1. Vi vil gøre det lettere at spise bedre. Derfor fordobler vi udvalget inden for kød, og vi vil have 300 ”inspirationspunkter” i hver butik, hvor vi giver ideer til, hvad man kan spise.
2. Vi vil være Danmarks flinkeste discountkæde. Det betyder, at det skal være en mere positiv oplevelse, og jeg vil selv gå i spidsen, siger Niels Karstensen.

Markedsføringen er lagt i hænderne på bureauet Uncle Grey, der dermed er tilbage som bureau for fakta. Bureauet stod bag ”Det ta´r kun 5 minutter…” kampagnen. Fra begyndelsen af januar vil forbrugerne kunne opleve den nye markedsføring i tv, tilbudsaviser og andre medier.

Fakta har i løbet af 2013 og 2014 åbnet 50 nye butikker. Yderligere 12 nye er på vej. Herefter er der ikke flere hvide pletter tilbage på Danmarkskortet, og kædens vækst vil primært komme fra eksisterende butikker.

Fakta gav stort underskud i 2013, dels på grund af mange nye butikker, dels fjernelse af lukkeloven. Med mange nye butikker i år, og de omfattende moderniseringer i 2015, forventer Coop, at kæden giver overskud fra 2016.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078