23948sdkhjf

Fødevarevirksomheder kan gå foran i data-udvikling

Stort potentiale i erfaringerne med at dokumentere fødevarernes kvalitet
Fødevaresektoren har tradition for at dokumentere fødevarernes kvalitet. Derfor er der et stort potentiale i at bruge virksomhedernes data i udviklingen af produkter og nye forretningsmodeller, konstaterer Landbrug & Fødevarer.

Det sker i en kommentar til , at Danmarks Vækstråd har lanceret en række anbefalinger til, hvordan danske virksomheder kan udnytte nye muligheder og skabe vækst på baggrund af data. Der er store gevinster at hente for både virksomhederne og for samfundet, hvis vi formår at udvikle og udnytte de data, virksomhederne har registreret om deres produkter og produktionsmetoder, påpeger vækstrådet..

Hos SEGES, der er en del af Landbrug & Fødevarer, mener administrerende direktør Jan Mousing, at danske fødevarevirksomheder kan tage teten, når det gælder at skabe udvikling og vækst ved at bruge virksomhedernes data.

Brug for fyrtårne

- Fødevareerhvervet har en lang tradition for at indsamle data af meget høj kvalitet gennem hele værdikæden. Det drejer sig om data, der i forvejen indsamles, eksempelvis at sikre sporbarhed og dokumentere danske fødevarers kvalitet over for kunder i hele verden og over for de danske myndigheder, siger Jan Mousing.

Han tilføjer, at datadreven vækst stadig er et ret nyt fænomen og, at ingen virksomheder endnu er kommet særligt langt på området. Derfor er der brug for virksomheder, der går foran i arbejdet med at anvende såkaldt big data.

- Der er brug for fyrtårnsprojekter, som kan inspirere og dokumentere værdien af at samle og kombinere data. Her er fødevareerhvervet en oplagt mulighed, fordi vi i forvejen har omfattende data opsamlet gennem hele værdikæden, siger Jan Mousing.

Blandt de virksomheder, der har taget første skridt til at bruge big data, er SEGES, der blandt andet aktivt arbejder med at udvikle mælkesektoren ved hjælp af et omfattende datamateriale fra danske kvægbedrifter, grovvarekoncernen DLG, der blandt andet leverer foder til danske husdyr, og Skov, der leverer klimanlæg til stalde.

Foder, klima og syge dyr

Ved at kombinere forskellige data håber Skov og DLG, at de kan blive bedre til eksempelvis at justere løbende på fodersammensætningen til dyrene og på indeklimaet i stalden. Også tidlig diagnosticering af syge dyr er blandt mulighederne.

Big data er et område, som både erhvervsliv og regeringen satser på. Blandt andet derfor har Folketinget bevilget 60 millioner kroner til InnovationsFonden til udvikling af metoder til at arbejde med big data. Midlerne kan søges af virksomheder og forskningsinstitutioner



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094