Klumme: Hvad er det godt for?
KLUMME: Nye, spiselige planter rejser en masse spørgsmål
Illustration: Colourbox
Sådanne spørgsmål får man ofte, når man introducerer en ny, spiselig plante til folk. Der er i befolkningen åbenbart en tro på, at de forskellige planter alle er godt for et eller andet. Nogle gange finder man endda ud af, at visse planter er gode for så mange forskellige ting, at nogle finder på at udnævne dem til såkaldte superfoods - en term, der mere er opfundet som markedsføringsmæssigt gimmick end som noget, der er videnskabeligt funderet.
Med bevidstheden om, at planter ofte er godt for noget, følger ofte lysten til at sælge dem, enten som de er, som forarbejdet ingrediens i en ret eller som kosttilskud. Salget går dog bedst, hvis man kan fortælle kunderne, hvad det er godt for. Det er også det, som man i lovgivningsmæssigt ordvalg kalder ernærings- og sundhedsanprisninger. Kosttilskud skal altid være godt for noget, det ligger i definitionen af et kosttilskud. Men man har faktisk også mulighed for at ernærings- og/eller sundhedsanprise almindelige fødevarer.
Spist i nævneværdigt omfang?
Hvordan det ligger med disse muligheder, var et af emnerne for et temamøde, som DHI og InspireFood for nylig holdt i Odense. Inden vi kom til emnet sundhedsanprisninger, var vi dog lige omkring emnet sikkerhedsvurderinger. Det forekommer jo, at planter er giftige, og derfor er der især to lovgivninger, der indebærer, at myndighederne skal kontrollere den sikkerhedsvurdering, som importører og producenter skal udføre eller lade udføre.
Den ene er lovgivningen om novel foods, som er en fælles europæisk lovgivning; den anden er bekendtgørelsen (nr. 561 af 28/5 2014) om tilsætning af visse andre stoffer. Hanne Boskov Hansen fra Fødevarestyrelsen forklarede forsamlingen, at novel foods først og fremmest er nye fødevarer i den forstand, at de aldrig har været spist i nævneværdigt omfang i en EU-medlemsstat før 15. maj 1997.
Hvis fødevaren er novel food, skal man indhente godkendelse, før den må markedsføres, hvilket indebærer indsendelse af et dossier, der inkluderer en dokumenteret sikkerhedsvurdering. For at undgå dette går øvelsen for de fleste ud på at bevise, at fødevaren har været spist i nævneværdigt omfang før 1997. Måske er man heldig, at status for ens plantedel allerede er overvejet på EU-plan og man derfor kan finde den i novel foods catalogue. Hvis dette ikke er tilfældet, så må man samle dokumentation. Det var for eksempel Herslev Bryghus ude i for nylig, da der blev rejst tvivl om, hvorvidt høet til deres nye hø-øl var at betragte som novel food. Efter fremlæggelse af dokumentation, blandtd andet fra gamle kogebøger, accepterede Fødevarestyrelsen dog, at hø af hvidkløver og rajgræs kunne finde anvendelse.
Det bliver sværere og sværere
Efterhånden som vi kommer længere og længere fra skæringsdatoen i 1997 bliver det vanskeligere og vanskeligere at grave dokumentation for ikke-novel-status frem, for eksempel i form af fakturaer og lignende. Om dette kan få EU til at rykke skæringsdatoen var spørgsmålet fra en af deltagerne; men dette måtte Hanne Boskov Hansen svare nej til. Der accepteres dokumentation fra kilder, der ligger langt tilbage i historien, dog ikke forhistorisk tid.
Forfatteren til denne klumme gav herefter en oversigt over, hvorledes man kan opfylde pligten til at lave en sikkerhedsvurdering for stoffer udvundet af planter i ekstrakter med mindst 50 procent renhed for enkeltstoffer eller opkoncentrering mindst 40 gange i forhold til udgangsmaterialet. Her var spørgsmålet, om man kræver dyreforsøg, og det gør man ikke. Man må se, hvad man finde af data i den videnskabelige litteratur, og konkludere ud fra dette. Faktisk er det en kunst at lave en dækkende datasøgning og dokumentere udvælgelsen af data, så det står klart, at man også har forholdt sig til mindre fordelagtige data. Selve vurderingen og sammenstillingen af data kræver naturligvis toksikologisk ekspertise.
Planterne afventer anprisninger
Tilbage til sundhedsanprisningerne: Mette Peetz-Schou fra Nutraceutisk Industri kunne fortælle, at selv om EFSA og EU-kommissionen indtil videre har anbragt mere end 2.000 ansøgte sundhedsanprisninger for diverse plantedele (botanicals) i venteposition, kan man, under visse forudsætninger, godt anvende disse anprisninger. En af de vigtigste forudsætninger er, at man kan fremvise tilfredsstillende videnskabelig dokumentation for anprisningens gyldighed. Der skal selvfølgelig være tale om gavnlige egenskaber, anprisningen skal være tilstrækkeligt specifik til, at den kan dokumenteres, den må ikke være vildledende, og den må ikke kunne forstås som en lægemiddelanprisning. Nutraceutisk industri kunne dog fortælle at de i april havde modtaget en meddelelse om, at Fødevarestyrelsens kontrol af dokumentation af anprisninger ”on hold” afventer, at EU-kommissionen genoptager godkendelsesproceduren af sundhedsanprisninger vedrørende planter og plantestoffer.
Alt i alt gav dagen indtryk af, at der er meget at holde styr på, hvis man vil markedsføre innovative planteprodukter og samtidig fortælle om eventuelle sundhedsmæssige fordele. Erfaringerne viser dog også, at meget kan lade sig gøre, hvis man forstår at benytte sig af reglerne.
