Allergen-mærkning af fødevarer er en jungle at hitte rede i
KLUMME: Nogle producenter angiver "spor af dit og dat" helt uden grund. Seniortoksikolog Helle Buchardt Boyd giver her et overblik over de gældende regler
Modelfoto: Colourbox
Der ses mange løsninger på dette: Nogle vælger at angive allergenerne som en del af ingredienslisten, andre at lave en særskilt informationsboks under ingredienslisten, hvor alle de indeholdte allergener opregnes. Nogle vælger at gøre begge dele, og andre vælger tillige at angive ”spor af” dit og dat.
Jeg har også set eksempler på pakninger, hvor de opregnede allergener også omfatter ting som ”bælgfrugter” og ”ærter”, som ikke hører til de kategorier, der skal fremhæves som allergener.
Allergener skal i denne sammenhæng både forstås som ting, man kan være allergisk overfor, og ting man kan vøæe intolerant overfor, det vil sige overfølsom. Forbrugere kan være overfølsomme over for mange andre ting end dem, der er på listen - det er blot dem, man er blevet enige om berører flest.
For eksempel er en fødevare som ærter ikke med på listen, selv om nogle måske synes, det ville være relevant.
Her er listen
For tiden skal følgende allergener og produkter heraf deklareres fremhævet, hvis de er til stede i fødevarer markedsført i EU:
Glutenholdige kornprodukter*
Krebsdyr*
Æg*
Fisk*
Jordnødder*
Soja*
Mælk *
Nødder * (dvs. mandler, hasselnødder valnødder, cashewnødder, pekannødder paranødder, queenslandnødder og produkter på basis heraf)
Svovldioxid og sulfitter*
Selleri
Sennep
Sesamfrø
Lupin
Bløddyr
De med * mærkede allergener er mærkningspligtige globalt. Der er forskel på hyppigheden og typen af fødevareallergier i de forskellige regioner, og derfor kan listen over mærkningspligtige allergener også variere efter region. For eksempel er ingredienser som selleri, sennep og sesamfrø på listen i Europa, hvor man i Japan og Korea har boghvede, svinekød og ferskner på listen over allergener.
Som fødevareproducent har man pligt til at holde styr på overførsel af allergener fra diverse ingredienser, og der findes i langt de fleste tilfælde ingen grænse for, hvor lav en koncentration forbrugeren skal informeres om. Det betyder selvfølgelig, at alle allergen-holdige ingredienser, der er tilsat med vilje, skal deklareres.
Vanskeligt for allergikere
Problemet opstår i de tilfælde, hvor der kan være fare for, at rester af allergen-holdige ingredienser overføres fra en produktion til den næste. Dette løser mange producenter ved at mærke produkterne med ”Kan indeholde spor af .....”. Men hvis efterhånden alle pakninger kan ”indeholde spor af ...” bliver det vanskeligt som allergiker at forholde sig ti,l hvornår det er alvor, og hvornår der blot er tale om en risiko, der bliver til realitet i for eksempel én ud af en million pakninger.
I mærkningsforordningen står der, at EU-Kommissionen skal udarbejde retningslinjer for mærkning ”med spor af”. Det er en meget vanskelig opgave, som Kommissionen er blevet stillet, og der er endnu ingen forlydender om, hvornår retningslinjerne kan forventes at foreligge. Der forskes i at fastlægge de doser af de forskellige allergener, der skal til, for at de mest følsomme reagerer.
Indtil videre er man nået frem til, at de 10 % mest følsomme allergikere reagerer på doser som vist i nedenstående tabel. Bemærk dog, at der kun er tale om gennemsnitlige doser, der kan være behæftet med en usikkerhed på plus eller minus 10 -1.000 gange.
 |
Nogle ingredienser er så intenst forarbejdede, at de kan opnå fritagelse fra allergen-mærkning, selv om der er tale om produkter fremstillet med udgangspunkt i allergener. Dette gælder for eksempel for visse fuldraffinerede olier, isinglass og lactitol. Man kan stadig søge om fritagelse, og DHI har ekspertise i at fremskaffe dokumentation og udarbejde ansøgning.
Det er muligt at komme på kursus om håndtering af fødevareallergener 1. oktober, se nærmere her.
