27 fødevareprodukter fra hele landet er nu i gang med at kæmpe om forbrugernes stemmer i kampen om at blive Årets Lokale Vare 2016.
Konkurrencen, der er arrangeret af Coop og Madkulturen, havde oprindeligt 126 tilmeldte produkter. Er dommerpanel har smagt sig igennem alle 126 og har udvalgt tre produkter fra hver af de ni landsdele, arrangørerne har inddelt landet i.
Alle kan indtil 25. april stemme på deres lokale favorit på hjemmesiden
- og de ni lokale vindere går derefter videre til en landsfinale med en præmie på 50.000 kroner og muligheden for at komme på supermarkedernes hylder.
Bredt udvalgMidt- og Vestsjælland: Rös Cuvée Rosé 2014 fra Dyrehøj Vingaard, Sort Dessertøl fra Holbæk Bryghus og Snoremark æblemjød fra Snoremark.
Hovedstaden og Nordsjælland: Økologiske, grovvalsede havregryn fra Mangholm, Kvan chutney fra Kvann Kompagniet og Plantemagerens Chilisovs fra Plantemageren.
Fyn og Øhavet: Stikkelsbærmarmelade fra Broholm Slot, Holm P fra Nyholmgaard Vin og Æble-/vindruesirup fra Det Søde Liv.
Syd- og Sønderjylland: Fary Lochan whisky "efterår" og Fary Lochan jordbærlikær, begge fra Fary Lochan Destilleri, samt Dons Øko Calva fra Skærsøgaard Vin.
Midt- og Vestjylland: Æblesmørbar med kardemomme/mandel fra Æblespecialisterne, Økologisk mælkebøttesirup fra Sorring Bær og Young rye fra Stauning Whisky.
Nordjylland: Jubilæumssalt fra Læsø Salt, Mirabellemarmelade fra Thy Bondegårdsferie og Gårdbutik samt Camelina olie med citron fra Vinstrup Oil.
Østjylland: Njord Gin, Distilled Mother Nature fra Spirit of Njord, Solbærsnaps fra Samsø Aperitif og Kvasir fra Horn Cider.
Bornholm: Havtornsaft, øko fra Havtorn Bornholm, Bornholmsk honning med bornholmsk pebermynte fra Den Gamle Skole og Lokale Rødder fra Lokale Rødder.
Sydsjælland og Lolland-Falster: Wish fuldkornsknas fra Seimei, Doppel Bock fra Krenkerup Bryggeri og Sur lie fra Frederiksdal Kirsebærvin
Ifølge arrangørerne har feltet på 126 produkter både overrasket og imponeret dommerne, som blandt andet har smagt på frugtvine, marmelader, knækbrød og eddike.
- Vi har set et bredt udvalg af interessante lokale varer. Men der har i samtlige landsdele været produkter, som
har skilt sig ud ved at ligge over niveau, og dommerne har faktisk haft nemt ved at blive enige om, hvilke
produkter der skulle gå videre i konkurrencen, fortæller Christian Christensen, chef for lokale varer i Coop.
Produkterne er blevet vurderet ikke alene på smag og sanselig oplevelse, men også på historien bag
produktet, på råvareoprindelse og på emballage.
Hos Madkulturen konstaterer direktør Judith Kyst. at det er helt tydeligt, at nogle landsdele er særligt dygtige til en bestemt forarbejdningsproces eller har en særlig tradition for at dyrke en bestemt råvare. For eksempel æbler på Fyn og hyben i Nordjylland.
- Det gør mig både glad og stolt at se, hvor mange unikke fødevarer med lokal oprindelse, med historie og god smag, Danmark
har at byde på. Disse produkter fortjener at blive hædret, og forbrugerne fortjener at få fingre i dem. Ikke
mindst hvis vi skal sikre mulighederne for vækst på området. Det er det, denne pris skal hjælpe med til, siger
hun.