23948sdkhjf

Medaljehøst til Skærsøgaard Vin

Årets vine ved den årlige officielle danske vinkonkurence var igen fra Skærsøgaard Vin i Dons ved Kolding. Det er syvende år i træk at Skærsøgaard Vin sender medaljevin på markedet. Vinene fra årgang 2007 frigives nu, og vinhøsten for årgang 2008 er i gang.
Klapsalver og ros i lange baner. Endnu engang. Skærsøgaard Vin fra Dons ved Kolding vandt hele 9 medaljer og vandrepokalen for årets vin for sine salgsvine. Det skete den 30 august 2008, hvor Dansk Sommelierforening ved en EU-godkendt konkurrence skulle finde de bedste vine for årgang 2007.

212 vine var repræsenteret, men det blev Skærsøgaard Vin, der løb med broderparten af medaljerne: Vandrepokalen med en guldmedalje for årets vin blev tildelt DON’s pink 2007. Der er tale om en trendy pink mousserende vin. Endvidere var markedets bedste hvidvin, rosé og dessertvin fra Skærsøgaard. I alt blev der høstet 2 guldmedaljer, 3 sølvmedaljer og 4 bronzemedaljer. På toppen af dette har Skærsøgaard Vin også høstet 4 internationale medaljer ved prestigerige verdensdækkende konkurrencer, hvilket for alvor har sat Dansk Vin på menukortet.

Det er syvende år i træk Skærsøgaard Vin sender medaljevin på markedet. Hvert eneste år har bragt topplaceringer. Og meget tyder på, at den udvikling fortsætter.

Sven Moesgaard, vinbonden fra Skærsøgaard, takker især de efterhånden gamle vinstokke og det topmoderne vinfremstillingsudstyr for medaljehøsten:

- 2007 er en rigtig god, men mængdemæssig lille årgang. Vinene har status af regional vin og angiver på etiketten druesammensætning, fremstillingsmetode, præmiering og årgang.

Danmark er blevet inddelt i 4 vindyrkningszoner: Jylland, Fyn, Sjælland og Bornholm. Derfor bærer Skærsøgaards vine betegnelsen ”Regionalvin fra Jylland”

Skærsøgaard Vin har gennem 7 år som den eneste danske vingård produceret alle de gængse vintyper: Rødvine, Hvidvine, Rosévine, Dessertvine samt som specialitet Mousserende vine.


Kilde: Skærsøgaard Vin

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078