23948sdkhjf

Produktnyt: Friskpresset dansk juice på Fyn

Rynkeby lancerer en ny friskpresset juice. Juicen presses på Fyn og hedder Friskpresset.
Den nye danskproducerede juice, Friskpresset, består af 100 procent frugt og er baseret på ene gode råvarer. Eksempelvis er kun danske æblesorter fra fynske frugtplantager brugt i Friskpresset æblemost, og appelsinerne til Friskpresset appelsinjuice bliver hentet fra plantager verden over efterhånden som modningsprocessen er færdig netop de steder.

Som noget nyt presser Rynkeby selv juicen på Fyn, og Friskpresset bliver nænsomt produceret og opbevaret i Rynkebys nye kølefaciliteter. Derved bevarer Rynkeby de naturlige vitaminer i den friske juice.

Friskpresset er en juice af høj kvalitet, både indholds- og smagsmæssigt. Derfor har Rynkeby også valgt at bruge den friskpressede juice i en ny smoothie, som består af 45 procent Friskpresset appelsinjuice blandet med henholdsvis hindbær/blåbær og jordbær/banan.

Dansk æblehøst
Friskpresset æblemost fås kun halvdelen af året, fordi Rynkeby udelukkende bruger æblerne, mens de er helt friske. Derfor bliver æblesorterne også udskiftet fire gange i takt med, at æblehøsten kommer i hus, og mosten er i oktober baseret på Gråsten-æbler, i november-december på Aroma-æbler, i januar på Elstar-æbler og Jonagold-æbler i februar-marts. Man vil derfor kunne smage forskel på den friskpressede æblemost fra oktober til marts.

Rynkeby Friskpresset juice lanceres i tre varianter; æble, appelsin og appelsin m. hindbær, mens Rynkeby smoothie fås i varianterne hindbær/blåbær og jordbær/banan. Alle produkterne kan fås i butikkerne fra uge 40. Æblemost laves dog kun i perioden oktober til marts.

Både Rynkeby Friskpresset juice og Rynkeby smoothie fås som 1 l. og i en praktisk 0,30 l., der er lige til at tage med på farten.

Kilde: Rynkeby Foods A/S

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.274