23948sdkhjf

Citronmånen fylder 40 år

Kagefabrikken Dan Cake introducerede danskerne for citronmånen i 1968. I dag, fyrre år efter, er kagen stadig en klassiker på kaffebordet.
Citronmånen har været en fast ingrediens på kaffebordet i mange danske hjem de sidste fyrre år. Selvom kagefabrikkenDan Cake har forsøgt at produktudvikle er det ikke lykkedes at slå den klassiske citronmåne ihjel. Det fortæller Dan Cakes marketingchef, Karin Norlyk, til bladet Food Culture.

- Vi sælger ikke så meget i whiskeybæltet og i Storkøbenhavn, men ellers er det faktisk alle mulige forskellige slags mennesker, der køber citronmånen. Unge som gamle, mænd som kvinder. Citronmånen bliver ofte købt som impulskøb, og derfor er der et stort salg i små butikker med lange åbningstider. Desuden eksporterer vi til Skandinavien og hele Nordeuropa, siger Karin Norlyk.

Grundet jubilæet sætter Dan Cake nu endnu mere fokus på citronmånen. De iværksætter en ny kampagne, der skal få endnu flere til at sætte den klassiske kage på kaffebordet.

Kilde: DR P4 Esbjerg

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14