Carlsberg sidder lige nu midt i budgetplanlægningen for 2009, hvor det bliver centralt at få nedbragt den gæld på 47 mia. kr., som selskabet optog i forbindelse med købet af Scottish & Newcastle. Ved hurtigere at nedbringe gælden frigøres der nemlig økonomisk råderum til nye handlemuligheder. Det skriver dagbladet Børsen i dag.
- Det, som er anderledes nu i vores planlægningsproces i forhold til for en måned eller to siden, er, at vi er yderligere fokuserede på de direkte og kortsigtede pengestrømsrelaterede ting. Der skal bruges flere penge på nedbringelse af gæld, siger Carlsbergs koncernfinansdirektør, Jørn P. Jensen til Børsen.
Hvilke projekter der i den forbindelse kan blive udskudt, og hvor der skal spares i koncernen, melder koncernfinansdirektøren ikke noget om.