23948sdkhjf

Ekstra sul på kroppen hos Dan Cake

Den sydjyske kageproducent havde et godt 2015 med markant stigning i overskuddet.
Dan Cake omsatte i 2015 for 774,3 mio. kr., og det var lig en stigning på 7 procent sammenlignet med 2014.

Fremgangen røg lige på bundlinjen, hvor overskuddet før skat steg med hele 35 procent til 49,8 mio. kr. Selskabet havde ved udgangen af regnskabsåret en egenkapital godt 270 mio. kr.

Virksomhedens ledelse betegner resultatet som tilfredsstillende.

- I datterselskabet i Polen er der de seneste år investeret betragteligt i både produktionsudstyr og nye lagerfaciliteter. Polen og de omkringliggende lande anses som spændende markeder, hvor vi gerne vil fastholde samt udbygge vores position, skriver Dan Cake i sit årsregnskab.

I 2015 havde Dan Cake i gennemsnit 531 medarbejdere, og det var syv flere end året før.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109