23948sdkhjf

Buræg-producenter taber millioner

Udfasningen af buræg i de danske supermarkeder går for hurtigt, lyder det fra buræg-producenterne, der taber millioner.

I løbet af året har alle store danske supermarkedskæder besluttet sig for at udfase buræg fra detailsalget frem mod 2020. Den beslutning mærker buræg-producenterne allerede nu. Det skriver Horsens Folkeblad.

- Det største problem for danske producenter er, at udfasningen af buræg går så hurtigt. I 2012 blev producenterne pålagt at investere i nye buranlæg – en samlet investering på 350 millioner kroner, som nu er værdiløs, siger Peder Gasbjerg, der producerer både buræg og økologiske æg fra fritgående høns.

Selvom det først er fra 2020, at buræggene helt er væk fra hylderne i de danske supermarkeder, så mærker Peder Gasbjerg allerede nu en neddrosling. Det betyder, at han ikke kan nå at nedskrive ret meget på den 8 millioner kroner store investering i nye buranlæg fra 2009. 

Peder Gasbjerg er ikke alene.

Æggeproducent fra Ejstrupholm Henry Jensen har netop kørt sit buranlæg fra 2003 til skrot, mens man på Bøgh Hansens gård uden for Brande har været nødsaget til at aflive dyr, da man ikke kunne komme af med æggene. Også han påbegynder en skrotning af sine buranlæg. Han står til at tabe 7 millioner kroner.

 Originalartikel

 

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078