I årsrapporten for 2007/08 illustreres det, at salamiprodukter fra Thorning er en god forretning. Bruttofortjenesten voksede i året med 34 pct. til 18,4 mio. kr. fra 13,7 mio. kr. året før, mens overskuddet før skat steg med 31 pct. til 12,3 mio. kr. fra 9,4 mio. kr. i samme periode året forinden. Der forventes en beskeden stigning i aktivitet og indtjening for det kommende år, hedder det i regnskabsmeddelelsen.