23948sdkhjf

Skandinaviens bedste mejeriprodukter kåret

Danmark laver Skandinaviens bedste smør og ost, mens en svensk yoghurt løb med sejren som det bedste konsummælksprodukt, da vinderne af årets Scandinavian Dairy Contest blev kåret igår.
Skandinaviens bedste mejeriprodukter kommer fra Bornholm, Holstebro og Linköping. Det er konklusionen, efter at 150 kyndige mejeridommere i går og mandag smagte sig igennem hele 1280 mejeriprodukter fra Danmark, Sverige, Norge, Færøerne og Finland. Vinderne blev kåret på årets Scandinavian Dairy Contest 2008, der afholdes sideløbende med FoodPharmaTech08 i Messecenter Herning.

I kategorien ’Ost’ scorede Bornholms Andelsmejeri hattrick med en økologisk danablu, mens det for andet år i træk var en usaltet LURPAK fra Arla Foods Holstebro Mejeri, der løb med titlen som Skandinaviens bedste smør.

Medaljeregnen levnede også plads til en debutant på scenen. Svenske Linköping Mejeri vandt for bedste konsummælksprodukt med en mild, økologisk yoghurt.

Både Bornholm og Holstebro blev samtidig kåret som danmarksmestre, mens mesterskabet i konsum-kategorien gik til nordjyske Aabybro Mejeri for en karamelmousse.

Stor opbakning
Hele 1280 mejeriprodukter var tilmeldt konkurrencen, og den store opbakning glæder sekretær for Scandinavian Dairy Contest, Sven Ålborg.

- Det er fantastisk, at mejerierne igen i år tilmelder så mange produkter – også mange spændende produktnyheder. Det afspejler den mangfoldighed, der er i nordisk mejeribrug, og det viser, at mejerierne kan blive ved med at finde på nye produkter, siger han.

Udstillingen varer frem til den 13. november, og de besøgende kan i løbet af de tre dage smage på samtlige 1280 produkter.

Kilde: Mejeriforeningen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078