23948sdkhjf

Aktienedtur kan komme til at koste dyrt for Arla Foods UK

Gamle pensionsordninger i Arla Foods UK kan komme til at koste dyrt for mejerigiganten efter den seneste tids rutsjetur på aktiemarkederne.
I Arlas britiske datterselskab ligger tre gamle pensionsordninger for nuværende og kommende britiske pensionister, der i alt har 6,9 mia. kr. til gode hos den dansk/svenske mejerikoncernen. Arla har iværksat en plan, der skal indbetale til dette underskud de kommende ti år, men den aktuelle nedtur på finansmarkederne kan få underskuddet i pensionsordningerne til at vokse eksplosivt. Det skriver EPN.

- Vi kan ikke udelukke, at udsvinget er så stort, at det i mindre omfang vil ramme vores resultatopgørelse i 2009 og fremefter og dermed påvirke mælkeprisen. Som verden ser ud lige nu, tror vi dog ikke, det går så galt. Disse ordninger løber over 15-20 år, så der er tid til, at kurserne kan rette sig. Et enkelt års udsving kan dog være så dramatisk, at et ekstraindskud kan blive nødvendigt for at rette op på skaden, kommenterer Jørn Wendel Andersen, der er koncernøkonomidirektør i Arla Foods.

Kilde: EPN

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094