23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Opskæringsvirksomhed i front på sporbarhed

Himmerlandskød A/S tilbyder som de eneste i Danmark fuld sporbarhed på sine udskæringer. Og ordrerne strømmer ind hos den unge virksomhed, der kun har produceret siden oktober måned sidste år.

Hos Himmerlandskød A/S i Farsø er dyrene danske, de er slagtet i Danmark og sidst men ikke mindst er dyrene også opskåret i Danmark. Denne proces gør kødet meget eftertragtet blandt forbrugere herhjemme som i udlandet. Det skriver Nordjyske Stifsttidende.

- Vi er ejet af bl.a. to private slagterier, som hermed har fået en mulighed for at få foretaget deres opskæringer i Danmark. Af den årsag har vi kunnet investere et 2-cifret millionbeløb i et topmoderne produktionsapparat, som lever op til både nuværende og kommende krav om arbejdsmiljø, fødevaresikkerhed og sporbarhed, siger direktør i Himmerlandskød A/S, Søren Andersen til avisen.

Virksomheden er etableret sidste år af slagterierne A/S Hjalmar Nielsen og DLK, Århus A.m.b.a. samt af kødgrossistfirmaet ECB Kød A/S. Den er indrettet i det nedlagte mejeri i Farsø, hvor omkring 2.600 kvm. produktionslokaler stod tomme. Produktionen i dag indeholder et avanceret sporbarhedssystem, som gør det muligt at følge den enkelte udskæring helt tilbage til landmanden.

Himmerlandskød har trods sin korte tid på markedet allerede fået rigtig godt fat i danskerne, der kan finde kødet i eksempelvis SuperBest, Løvbjerg og Kvickly. Dertil eksporterer opskæringsvirksomheden også store portioner til lande som Tyskland og Spanien.

Farsø-virksomheden har pt. 30 ansatte, der producerer godt 150 tons kød hver uge i ét skift. Både produktion og medarbejderstaben er støt stigende, skriver avisen.

Kilde: Nordjyske Stiftstidende

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078