23948sdkhjf

Kraft Foods investerer i langsigtet bæredygtig udvikling

Kraft Foods er nu verdens største aftager af kaffe fra Rainforest Alliance-certficerede ™ gårde.
Kraft Foods har i det forløbne år taget to væsentlige skridt i arbejdet med bæredygtig udvikling i råvarekæden. I den forløbne periode har selskabet øget købet af kaffebønner fra Rainforest Alliance-certificerede™ virksomheder med 50 pct. i forhold til foregående år. Det betyder omkring 30 000 tons i alt i løbet af 2008.

I februar indgik Kraft Foods, sammen med andre virksomheder og organisationer, et samarbejde med Bill & Melinda Gates Foundation og lancerede et omfattende program, der i løbet af fem år skal investere 90 millioner USD til fremme af bæredygtig produktion af kakao og cashewnødder i Afrika.

- Det er to gode eksempler på, hvordan vi arbejder med at fremme en bæredygtig råvareforsyning, siger Steve Yucknut, Vice President, Sustainability.

Han fortsætter:

- Dette er et langsigtet arbejde, og vi har stadig meget tilbage at udrette, men det at øge vores køb af kaffe og kakao fra Rainforest Alliance-certificerede gårde og vores samarbejde med Gates Foundation er et vigtigt skridt.

Rainforest Alliance certificering fremmer bæredygtig udvikling af kaffe
I begyndelsen af 1990’erne begyndte Kraft Foods at arbejde med bæredygtig kaffe i forskellige former for samarbejde og alliancer. En strategi, der fra 2003 er blevet udvidet til at omfatte Rainforest Alliance-certificering. Kraft Foods’ køb af ca. 30 000 tons kaffe fra Rainforest Alliance-certificerede ™ virksomheder i 2008 er ikke kun en 50 procents stigning sammenlignet med tidligere år. Det er også 12 gange mere end i 2004. I de seneste fem år har selskabets samarbejde med Rainforest Alliance betydet en forbedring af levevilkårene for mere end 300 000 bønder og deres familier på mere end 60.000 ha jordbrugsareal i udviklingslandene.

Beslutningen om at købe råvarer fra afgrøder, der er certificeret af Rainforest Alliance, er et skridt fremad både med hensyn til bæredygtig udvikling og for selskabets forretningsaktiviteter. For eksempel relancerede Kraft Foods sidste år flere kaffeprodukter under Kenco-mærket i Storbritannien med vægt på Rainforest Alliance-certificering. Reaktioner fra forbrugerne har været meget positive, og det resulterede i en tocifret stigning i salget og en vækst i markedsandel på 1,2 procentpoint i løbet af fjerde kvartal 2008.

Kilde: Kraft Foods / www.kraftfoodsnordic.com

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065