23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye krav til fødevarekontaktmaterialer

Force Technology trak mere end fuldt hus på sine to temadage om krav til fødevarekontaktmaterialer i Brøndby og Kolding.

Det viste sig at være et meget aktuelt emne, Force Technology havde på dagsordenen den 10. og 23. september. I alt trak temadagen godt 70 deltagere til, hvilket langt oversteg arrangørens forventninger:

- Vi havde håbet på omkring 50 tilmeldinger, men vi nåede samlet set op på godt 70, fortæller chefkonsulent Jens Sinding til Food Supply.

Bunken af tilmeldinger til seminaret i Jylland blev så stor, at man blev nødt til at flytte lokalitet fra vejen til Kolding.

Et fagligt spækket program

Dagens program var intenst og spækket med forskellige perspektiver på materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer. Et spekter, der spænder over produktionsudstyr, emballage, køkkenredskaber, handsker, metaller/legeringer, trykfarver, overfladebehandling mv.

Hvorledes lyder myndighedernes krav? Hvad skal man være opmærksom på? – både som producent og leverandør? Hvilke regler gælder i Danmark? – og i international samhandel generelt? Indlæggene var mange og meget informative.

- Vi har fået megen positiv feedback, fortæller jens Sinding og uddyber, at man allerede nu overvejer et opfølgningskursus til foråret.

Krav til registrering inden udgangen af 2009

Fødevarestyrelsen har med sin seneste autorisationsbekendtgørelse stillet krav om, at alle leverandører af fødevarekontaktmaterialer samt halvfabrikata skal registrere deres aktiviteter senest den 31. december i år. Og repræsentant Anne V. Krogsgaard, koordinator Fødevareregion Syd, fik ikke overraskende mange spørgsmål i forbindelse med sit indlæg

Kort opsummeret opfordrede Anne Krogsgaard seminardeltagerne til altid at bede om en erklæring eller anden dokumentation for, at pågældende materiale er godkendt til kontakt med fødevarer. Således undgår man sundhedsfarer eller ændringer i produktets smag, lugt og fysiske karakteristika.

Hun understregede, at myndighederne vil lave tilsyn efter behov og reglerne gælder både ved indkøb af procesudstyr og i forhold til emballering.

- Men vi har primært fokus på emballage og anden indpakning, siger hun.

- Selvom reglerne trådte i kraft i foråret er der endnu kun få, der har registreret sig, så jeg håber et arrangement som dette kan være med til at sprede det vigtige budskab i branchen, lyder det afsluttende fra Fødevareregionens repræsentant.

Gældende regler på området

Der findes generelle regler for alle fødevarekontaktmaterialer, FVK i produktion samt epoxyderivater. Der findes særlige regler for plast, cellulose regenerator og afsmitning af bly og cadmium fra glas og keramiske genstande.

Du kan finde mere information om de gældende regler på:

www.fvst.dk/foedevaresikkerhed

Klik ind på Materialer og genstande.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078