23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Danskere er blevet mere glade for dåseøl

Danskerne fortsætter med at skifte flaskeøl ud med dåseøl. Det overrasker Carlsberg, der nu supplerer markedet med dåseøl fra sine tyske bryggerier.

Nye tal viser, at dåseøllene i det rullende år til og med november 2009 stod for 35 procent af det samlede ølsalg i dagligvarehandlen. Det tilsvarende tal for 2007 var på blot 22,9 procent, og så sent som i 2005 var dåsernes markedsandel på blot ti procent.

Det er således gået stærkt de seneste år efter en sløv start for dåserne, da salget af øl og sodavand på dåse blev lovligt i Danmark i 2002. Hos Carlsberg Danmark er produktionsdirektør Torsten Steenholt overrasket over, at dåsesalget bliver ved med at vokse i så heftigt et tempo.

- Vi havde troet, at dåsesalget ville stabilisere sig på en lavere markedsandel end de 35 procent i den danske dagligevarehandel. Vi kan ikke klare hele dåsesalget på det danske marked udelukkende fra vores bryggeri i Fredericia, og en tredjedel af vores dåsesalg på det marked bliver nu brygget og tappet i Tyskland, siger han til Business.

Dyrere at hente øl i Tyskland

En stor del af Carlsbergs tysk-bryggede dåseøl går dog til grænsehandlen, der hos Carlsberg også tæller med til det danske marked. Men den danske bryggerigigant bliver nu også nødt til at fragte dåser fra de tyske bryggerier længere op i Danmark, og Torsten Steenholt erkender, at den manglende dåsekapacitet i Fredericia skaber ekstra omkostninger.

Dåseøl koster forsat mere end flaskeøl på grund af materialet.

- Ved flasker skal vi blot betale for vand og energi til at vaske flaskerne, når de skal genbruges. Men den tomme dåse bliver kvast og solgt som skrot. Her skal vi købe en ny aluminiumsdåse, og det er dyrere, forklarer Torsten Steenholt.

Kilde: Business

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web02