23948sdkhjf

Nyt EU-logo for alle økologiske produkter

Europa-Kommissionen har i dag udnævnt vinderen af konkurrencen om nyt EU-logo for økologiske produkter.
Fra den 1. oktober 2010 vil EU-økologilogoet blive obligatorisk for alle færdigpakkede økologiske produkter, som er fremstillet i en medlemsstat, og som opfylder de økologiske krav.

Logoet vil være frivilligt for importerede produkter.

Andre private, regionale og nationale logoer kan optræde sammen med EU-logoet.

Mange har stemt
- Det er mig en stor gælde, at vi nu har et nyt EU-logo for økologiske fødevarer, lød det fra Mariann Fischer Boel, kommissær for landbrug og landudvikling, som var den, der først foreslog, at der blev afholdt en konkurrence om design af et nyt logo.

Forordningen om økologisk landbrug vil blive ændret i de kommende uger med indføjelse af det nye logo i et af bilagene.

I de seneste to måneder har omkring 130 000 personer deltaget i en online-afstemning om forslagene fra de tre finalister i konkurrencen.

En tysker vandt
Vinderprojektet er indsendt af Dusan Milenkovic, en studerende fra Tyskland, som fik 63 % af stemmerne for sit “EU-blad”.

- Denne konkurrence har sat yderligere fokus på øko-fødevarer, og vi har nu et logo, som alle nemt vil kunne genkende. Det er et smukt og elegant design, og jeg glæder mig til at kunne købe varer med dette logo fra juli måned i år, siger Mariann Fischer Boel.

Vinderlogoet er resultatet af en paneuropæisk konkurrence, der var åben for kunst- og designstuderende.

”EU-bladet” viser EU-stjernerne i form af et blad på en grøn baggrund. Det er et helt enkelt symbol med to klare udsagn: Natur og Europa.

Hvad mener du og din virksomhed?

Vil EU-logoet være til gavn eller bøvl - eller er det ubetydeligt?

Skriv en kommentar til artiklen - brug linket nedenunder artiklen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078