23948sdkhjf

Borncut klar med præcis opskæring af fødevarer

Folkene bag verdens første portion cutter genoptager gammel alliance
Et års tid efter virksomhedens stiftelse er bornholmske Borncut nu klar med en ny serie af såkaldte portion cutters til den globale fødevareindustri. Samtidig har stifterne, Gorm Sørensen og Peter Mikkelsen, indledt et samarbejde med en af deres gode, gamle samarbejdspartnere, Scanvaegt Systems.

Samarbejdet gælder, udvikling, salg og servicering af portion cutters, som sikrer præcis opskæring af fisk, fjerkræ og kød. Det er maskiner, som Gorm Sørensen og Peter Mikkelsen har stor erfaring med, idet de som ansatte hos Norfo tilbage i 1992 udviklede den første portion cutter i verden, oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Dengang blev der også etableret et samarbejde med Scanvaegt-koncernen. Det resulterede i, at Scanvaegt købte Norfo. I 2006 blev Scanvaegt-koncernen imidlertid solgt, og samarbejdet med de nye ejere sluttede nogle år senere.

Store forventninger
Nu er alliancen så genoptaget, og Scanvaegt Systems og Borncut er med deres særlige fortid de to virksomheder i verden, der ved mest om portion cuttere, konstaterer de i pressemeddelelsen.

De første maskiner er sat i produktion, og Borncuts bestyrelsesformand, Ole Schou Mortensen, har store forventninger:

- Den nye serie af portion cutters er baseret på den nyeste teknologi inden for styring og design af portion cutters. Betjeningen af maskinen er særdeles brugervenlig - ved hjælp af 3D-skærmteknologi bliver opskæringen af kødet visualiseret og dermed gjort endnu mere nøjagtig. Det optimerer opskæringen, øger udbyttet af råvaren og skaber dermed større indtjening hos kunderne, siger han i pressemeddelelsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094