Pengene skal hentes i pakkeriet
Af Laurids Hovgaard
Der var fuldt tryk på pakke- og proceslinjerne på den nylige Interpack-messe i Düsseldorf. Med over 2.800 udstillere spredt ud over 262.000 kvadratmeter i 19 haller har messen aldrig været større i sin 55-årige historie.
Det skyldes blandt andet, at mængden af pakkede fødevarer globalt er vokset med omkring to procent om året de sidste år, så i 2015 blev der pakket 750 millioner ton fødevarer. En stigende middelklasse i især Asien og til dels Sydamerika kan mærkes på Interpack. I de enorme messe-haller skal man ikke gå mange meter, før man møder kinesere og indere, der interesseret undersøger de mange pakke- og proceslinjer, som udstilles.
- Vi får flere og flere kunder i blandt andet Indien, hvor kravene til fødevaresikkerhed og hygiejne er stigende, siger Evita Rosendahl, administrerende direktør i Jeros, der fremstiller rengøringsmaskiner til fødevareindustrien.
Hun fortæller, at selv om lønomkostningerne fortsat er meget lave i lande som Indien og Kina, så kan de danskproducerede maskiner være med i konkurrencen.
- Maskinerne kan foretage en mere ensartet rengøring, og dermed en bedre hygiejne, siger hun.
Samtidig forandrer forbrugernes krav til emballage og pakkede fødevarer sig. Det gør pakkedelen mere central i fødevareproduktionen, fortæller Dan Jensen, administrerende direktør i Nakskov Mill Foods, der fremstiller morgenmadsprodukter.
- Forbrugerne efterspørger mindre enheder, blandt andet for at undgå madspild. Det giver mere emballage og betyder, at værditilvæksten i stigende grad sker i pakkeriet, siger Dan Jensen.
Krav til hurtig omstilling
Mindre enheder og markant flere varianter af fødevareprodukter øger kravene til hurtig omstilling, færre maskinstop og en reduktion i spild af både fødevarer og emballagematerialer. De nye krav til fødevareproducenter får mange til at investere i nye pakkeriløsninger, blandt andet på Interpack.
Men det er ikke altid nok at investere i ny teknologi og udstyr. Det oplever de hos Danish Meat Research Institute (DMRI), der som GTS-institut hjælper fødevarevirksomheder med at optimere deres produktion, blandt andet i pakkeriet.
- Alt for mange får ikke udnyttet det fulde potentiale i pakkeriet, og der kan være rigtigt mange penge at hente. Vi analyserer alt, lige fra om materialevalget er det rigtige til hvordan kapaciteten bedst udnyttes. Vi kan typisk optimere pakkeriet med op til fem procent, og med en værditilvækst på op til 30 procent i pakkeriet, kan det gøre en stor forskel for mange virksomheder siger Uffe Thrane, direktør for forretningsudvikling i Danish Meat Research Institute.
