Flensted var tiltalt for at have handlet uagtsomt ved ikke at underrette fødevareregionen straks og sendt pressemeddelelse ud om kartoflerne mandag, hvor virksomheden fik påbudet mundtligt fredag.
I byretten blev Flensted dømt skyldig og fik en bøde på 20.000 kroner, skriver JydskeVestkysten.
Den dom er nu omgjort i landsretten, hvor retten slår fast, at Flensted ikke har handlet uagtsomt.
- Det er klart, vi er tilfredse med en frikendelse. Vi var i sin tid overraskede over, at Fødevarestyrelsen anmeldte os, siger Johannes Nielsen, som er direktør i Flensted.
Dommen i sagen fra 2007 med de lugtende kartofler var ventet, men det er på den anden side ikke noget, der sætter himmel og hav i bevægelse på virksomheden.
Firmaet er Danmarks største leverandør af kartoffelprodukter og snitgrønt.