23948sdkhjf

Arla gør halvåret op: Højere mælkepriser luner på bundlinjen

Arlas omsætning steg med 3 procent, mens Arla-indtjeningen steg med 19 procent i første halvdel af 2017. Det skete på baggrund af højere salgspriser og Arlas fortsat stigende salg af varemærkeprodukter, hvilket øger overskuddet til mælkeproducenterne.

Det skriver mejerikoncernen i en pressemeddelese.

- I årets første halvdel så vi en hårdt tiltrængt stigning i de globale mælkepriser efter næsten tre år med lave priser i branchen. Det var en direkte følge af, at mælkeproduktionen i de fleste mælkeproducerende lande i år har været lavere til uændret i forhold til sidste år, samtidig med efterspørgslen efter mejeriprodukter i Europa og USA og på nye markeder har været stigende, skriver Arla om halvåret.

Koncernens omsætning steg med 3,4 procent til 5 milliarder euro (fra 4,85 milliarder euro i første halvår af 2016) trods en samlet lavere mælkeindvejning og en ugunstig valutaudvikling. Den underliggende omsætningsvækst ekskl. valutaeffekter og frasalg var 6,6 procent.

Arla-indtjeningen, som måler den værdi, Arla har genereret for hvert kilo andelshavermælk, steg i løbet af perioden til 35,8 eurocent per kilogram mod 30 eurocent per kilogram i første halvdel af 2016. Det svarer til 19 procent.

- I takt med at det globale marked for mejeriprodukter er forbedret, har vi reageret på de afledte stigninger i de globale priser for mejeriprodukter, samtidig med at vi også kontant har optimeret vores produktsammensætning på vores vigtigste markeder. Vi har derfor kunnet hæve acontomælkeprisen til vores ejere, mælkeproducenterne, med 42 procent i løbet af de sidste 12 måneder. Det var hårdt tiltrængt efter to et halvt år, som har været rigtig hårde for de fleste mælkeproducenter verden over, siger CEO for Arla Foods, Peder Tuborgh.

Arla forventer en yderligere forbedring i Arla-indtjeningen for helåret i forhold til halvåret. Omsætningen forventes at ligge i den øvre ende af intervallet 10 til 10,5 milliarder euro mod 9,6 milliarder euro i 2016.

- De forbedrede markedsbetingelser, som er drevet af stigende priser på mælkefedt og protein, især i Europa i de seneste måneder, er virkelig godt nyt for Arla og vores mælkeproducenter, og vi forventer, at andet halvår af 2017 bliver endnu stærkere i lyset af den fortsatte markedsforbedring. Vi forventer at nå vores mål for omsætning, resultatandel, gearing og vækst for strategiske brands. Vi forventer, at den positive prisudvikling fortsætter. Vi har hævet acontomælkeprisen til vores ejere yderligere i juli, august og september og forventer at fastholde dette høje niveau resten af året, siger Peder Tuborgh.

Arla offentliggør resultatet for 2017 den 21. februar 2018.

Læs mere om: Arla
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125