Cocio med global appel
På mange måder er Cocio’en et mikrokosmos på globale forbrugertrends anno 2017.
Dansk kakaomælk er ikke længere kun noget, der får den danske håndværkers røde pølse til at glide lidt lettere ned ved pølsevognen i Sønder Omme - det er nu også en drik, der købes på tankstationer, togstationer og i nærbutikker i Storbritannien, Filippinerne og Indien af storbyernes travle, købestærke millenials.
En ny generation af købestærke, kvalitetsbevidste unge forbrugere vokser frem både herhjemme og i udlandet, og det er i høj grad én af forklaringerne på, at Cocio kunne øge bruttofortjenesten med 36 procent mellem 2015 og 2016. Faktisk blev 2016-regnskabet det bedste i selskabets historie med et årsresultat på 22,32 millioner kroner.
- Vi har et moderne og effektivt produktionsapparat her i Esbjerg, som gør, at vi kan være så effektive, som vi er i dag. Men vi ser helt klart også en stigende efterspørgsel på premium kvalitetsprodukter i markedet. Og det gælder både vores egne Cocio-produkter, men også de andre produkter, vi lønproducerer for vores kunder, lyder det fra marketingdirektør Mikael Horsbøll om forklaringerne på det flotte 2016-resultat, hvor omsætningen voksede med 12 procent - blandt andet som følge af øget lønproduktion af produkter som iskaffe.
Kakao til den ældre målgruppe
Hovedmarkederne Danmark, Norge og Sverige trækker stadig den primære vækst, men Congo-bajeren, som Cocio’en ofte kaldes, sælges i dag faktisk i 20 lande - heriblandt Storbritannien, Filippinerne, Tyskland og Holland.
Især Fillippinerne er interessant, da øriget har ageret prøveklud for Cocios asiatiske ambitioner. De filippinske storbyers trendy unge har taget godt imod den danske kakaomælk, og det har fået Cocio til at overveje yderligere asiatisk ekspansion - ikke mindst fordi man ser et hul i markedet, forklarer Mikael Horsbøll.
- Kakaomælk er en stor kategori i mange markeder, men det er ikke mange steder i udlandet, man har et brand, der henvender sig til den her lidt ældre målgruppe, som vi gør med Cocio. Ofte er kakaomælk stadig tetrabrikker med sugerør, man køber til de mindre børn.
Cocio blev en del af Arla-koncernen i 2008, og det er derfor naturligt, at man trækker på moderselskabets kompetencer inden for blandt andet salg og supply chain, forklarer Mikael Horsbøll.
Så sent som i dette forår rystede Arla posen og skiftede ud i såvel Cocios ledelse som direktion, primært for at booste Cocios vækst og knytte datterselskabet tættere op på Arlas strategi om at tredoble salget af mælkebaserede drikkevarer frem mod 2020, har Cocios bestyrelsesformand og Arlas vicepræsident for marketing og innovation, Hanne Søndergaard, tidligere fortalt til Fødevarewatch.
På trods af den markante vækst er der dog for nuværende ingen planer om at udvide eller opgradere produktionsfaciliteterne i Esbjerg (NOTE). En større investering i kapacitet og teknologi midt i 00’erne lønner sig nu.
Lønproduktion sikrer høj udnyttelse
- Vi høster virkelig frugterne af den investering, der blev foretaget for en del år siden, hvor man netop tog de første skridt mod at supportere en meget større forretning, end hvad man havde dengang. Så vi står i dag med en god kapacitet, men vi kan også godt se, at det går stærkt nu med den forretning, der kommer ind, siger Mikael Horsbøll og tilføjer, at Cocio af samme årsag har været ude og hyre medarbejdere til produktionen, så man nu totalt set er i omegnen af 40 medarbejdere i produktionen.
Den er i øvrigt er tæt på at være så automatiseret som muligt, tilføjer han. Lønproduktion for blandt andre Starbucks og andre store iskaffeproducenter hjælper til at udnytte kapaciteten på linjerne bedst muligt.
- Lønproduktion kører på de samme linjer, men selvfølgelig med specifikke recepter til kunderne, fortæller Mikael Horsbøll.
En særlig steriliseringsproces er med til at trække løntapningskunder til det vestjyske. I stedet for den UHT-proces (Ultra-High-Temperature processing), som mange andre producenter tyr til, hvor produktet varmes op til en høj temperatur i kort tid, koger Cocio efter tapning flaskerne i cirka 20 minutter ved 100 grader, hvilket får sukkeret til at karamellisere.
- Det er faktisk en højt specialiseret produktionsproces. Mange kan UHT, men ikke mange kan det her, forklarer Mikael Horsbøll.
