Sådan får vi mere værdi ind i danske fødevarer
Leif Nielsens vej til at stå i spidsen for den danske fødevarebranche begyndte ude på marken. Bortset fra en enkelt afstikker til Dansk Energi, har han tilbragt en stor del af sit arbejdsliv hos Landbrug & Fødevarer, som blandt andet erhvervsøkonomisk direktør og kommunikationsdirektør.
For knap et år siden rykkede han så teltpælene op og flyttede et led op i værdikæden for at stå i spidsen for de danske fødevarevirksomheder, der forædler landbrugets råvarer.
- Springet har ikke været så stort. Der er et stort overlap og godt samarbejde mellem landbruget og fødevareproducenterne, siger Leif Nielsen.
Fire temaer skal rikre væksten
Han udpeger fire centrale temaer, der skal gøres noget ved, hvis den danske fødevarebranche skal fortsætte med øget vækst og eksport. Flere investeringer i ny teknologi, fortsat fokus på viden og innovation, en mere smidig lovgivning og en styrket rekruttering til branchen.
Der er ikke lette løsninger på de udfordringer.
- De nye teknologier er vi nødt til at tage ind i fødevareindustrien. Det kan være robotteknologi eller brugen af big data. Det går rasende stærkt, og det kommer til at koste konkurrenceevne, hvis de danske virksomheder ikke sørger for at følge med udviklingen. Paradoksalt nok bliver teknologien mindre værd, og skal tjene sig ind hurtigere, fordi hastigheden gør, at teknologien holder kortere tid, før de bliver overhalet af nye teknologier. Så når man investerer i digital teknologi, skal tilbagebetalingstiden hele tiden være kortere, og det skaber naturligt også øget risiko. Men den største risiko opstår formentlig hvis man slet ikke investerer, men fortsætter i samme spor. Så det handler om at time investeringen helt rigtigt, så man hverken kommer for tidligt eller for sent, siger Leif Nielsen.
Branchen skal gøres attraktiv
Men investeringer i ny teknologi nytter ikke noget, hvis hverken de timelønnede eller funktionærerne har de kompetencer, der skal til for at udnytte nye teknologier optimalt. Derfor er uddannelse og rekruttering vigtigt for fødevarebranchen.
- Vi er på vej ind i en højkonjunktur, hvor der er kamp om arbejdskraften. Vi får brug for højtkvalificeret arbejdskraft og skal arbejde med at gøre branchen mere attraktiv og sexet, ikke mindst for de unge. De skal vide, at fødevarebranchen er et meningsfuldt erhverv med faglige udfordringer og udviklingsmuligheder, siger Leif Nielsen, der selv er uddannet cand. polit.
- Vi har i den seneste tid været med til at udvikle målrettede uddannelser, blandt andet en procesteknologisk uddannelse inden for industribagerier. Her kan jeg godt forestille mig, at vi sammen med fagforeningerne kan udvikle flere fødevarefokuserede uddannelser af den type.
Virksomheder der anvender nye moderne teknologier, eksempelvis robotter, big data og kunstig intelligens vil også stå stærkere over for fremtidens generationer.
Underleverandører er fremtiden
Fødevareklyngens eksport går i den rigtige retning, og især de fjerne og ofte også svært tilgængelige markeder tager i stigende grad i mod danske produkter.
- Det er egentlig et paradoks, at et lille land som Danmark kan fortsætte med så stor fødevareeksport. Lavtlønsområder burde kunne udkonkurrere os, men vi er i stand til at levere på kvalitet, tillid, troværdighed og ikke mindst fødevaresikkerhed. Vi er gode til svært tilgængelige markeder, hvor forbruget vokser, fordi mange vokser ind i middelklassen, siger Leif Nielsen og peger på, at netop denne kvalitet kan sikre fremtidig dansk fødevare-vækst.
- Man kan godt få eksportsucces i Europa, men i de kommende år vil europæerne ikke bruge flere penge på fødevarer, hvorimod væksten i Asien ligger på op mod 8-10 procent, hvilket gør det ulige nemmere at komme ind på markedet.
Men landbrugsjorden vokser ikke ind i himlen, og Danmark kan ikke brødføde hele verden. Derfor skal vi i stigende grad fokusere på at øge værdien af de danske produkter.
- Jeg tror, der et stort vækstpotentiale for danske virksomheder i at være underleverandør, altså levere komponenter til fødevarer og ikke kun sælge den færdige fødevare. Ingrediensbranchen har et enormt potentiale. Danmark kan gøre stor nytte i en større værdikæde, hvor vi kan forædle og optimere fødevarer verden over, siger Leif Nielsen.
For at den værdioptimering skal kunne fortsætte, er der brug for en ambitiøs forskningspolitik på området.
- Hvis vi skal have mere viden ind i vores produkter og i vores produktion, så skal der sikres de nødvendige forsknings- og innovationsmidler.
Gakkede afgifter
På den korte bane arbejder DI Fødevarer for at få ryddet op i et kompliceret og bureaukratisk afgiftssystem. Alene det, at emnet bringes op, får Leif Nielsen til at sukke dybt.
- Vi har diskuteret alle de gakkede afgifter igennem længere tid, senest her over sommeren. Konfekture-afgifterne står til at stige ved årsskiftet. Nøddeafgifterne er helt ulogiske og giver ikke staten et stort provenue, men koster virksomhederne i bøvl og administration. Samtidig er de høje og komplicerede afgifter med til at skabe et kriminelt marked, fordi de tilskynder til svindel. Det skader både forbrugerne og industrien. Min fornemmelse er, at politikerne lytter, men vi arbejder stenhårdt på at få sat handling bag ordene, siger Leif Nielsen.
Det ser ud til, at regerningen har lyttet til Leif Nielsen og DI Fødevarer. I hvert fald har regeringen som en del af sin vækstplan for erhvervslivet lagt op til, at nøddeafgfterne fjernes.
